Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
Kl. Karposporeer; Orden Basidiomycetes.
naar Hyferne have korte Led og ere meget uordentlig og tæt
sammen vævede.
Hyferne ere hos nogle træ- eller korkagtig faste, men hos
de fleste er Væggen en blød, ejendommelig Cellulose, »Svampecellu-
lose«; deres Indhold er meget protoplasmarigt, altsaa kvælstofholdigt,
og herpaa beror Svampenes store Næringsværdi; Champignonen
(Agaricus campestris) har godt 7£ p. Ct. Kvælstof, altsaa betydelig
mere end baade Rug, Linser og Ærter; der findes ogsaa Mannit,
Kali og Fosforsyre hos den. Hos de giftige Svampe er det sand-
synligvis Alkaloider, der spille en Rolle.
Frugtlegemets Former ere meget forskjellige, hvilket vil findes
anført under de forskjellige Familier. Det opstaar, uden at der
synes at foregaa nogen som helst kjønslig Akt, paa Myceliet, i det
dettes Celler forgrene sig rigelig og voxe ud i nye Retninger vævende
sig uordentlig sammen; lidt efter lidt udpræges dets enkelte Dele i
den dannede Hyfemasses Indre; men for øvrigt er dets Dannelse
kun studeret hos forholdsvis faa Arter. Ogsaa Sklerotier (se S. 45)
findes hos nogle Arter, og Frugtlegemerne kunne direkte voxe ud
af dem, idet Sklerotierne derved forbruges, opspises, saa at kun de
alleryderste Barklag blive tilbage.
Fra Frugtlegemernes nedre Dele udspringer der ofte tætte
Knipper af Haar, saakaldte Rhizoider, der fungere som Rodhaar,
trænge ned i Underlaget og tjene til at føre Næring til det rask
voxende Frugtlegeme.
Denne Orden deles i 3 Underordener: 1) Tre melli ni eller
Bævresvampe, 2) Gasteromycetes eller Bugsvampe, 3)
Hymenomycetes eller Kjødsvampe.
1. Underorden. Tremellini; Bævresvampe.
Omfatter kun 1 Familie af samme Navn.
Frugtlegemet er geléagtigt, men for øvrigt meget forskj ellig
formet; Sporelejet er udbredt over omtrent hele dets Overflade;
Basidierne deles efter Længden i 4 Celler. Den bævrende,
gelatinøse Beskaffenhed af Frugtlegemet fremkommer ved Opsvulm-
ning og geléagtig Udvikling af de yderste Lag i Hyfernes Vægge.
Det har et traadet Mycelium, som almindelig lever paa raadnendc
Træ, gamle Stammer o. 1.
Herhen Judasøret (Hirneola Auriculae Judae), Tremella
mesenterica, o. a.