Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
80 Kl. Karposporeer; Orden Basidiomycetes; 3. Hymenomycetes. (Rhizomorpha) og senere henførtes til Kjærnesvampene, navnlig Xylaria, som deres Mycelium; dette har vist sig urigtigt; de ere derimod Myceliet for den nævnte Hatsvamp. Det lever dels para- sitisk i Barken og mellem Bark og Ved og sender derfra Hyfer ind f. Ex. i Marvstraa- lerne, hvorved Træet i høj Grad angribes og sygner hen; men det kan ogsaa leve sapro- fytisk paa gamle Stød, og Stammer og i den muldrige Skovjord, hvor- fra Frugtlegemerne hobe- vis træde frem. Hatten er honningfarvet (deraf Artsnavnet) eller smudsig brunliggul og besat med haarcde Skæl. Den har Ring, og Lamellerne ere mere eller mindre ncd- løbende paa Stokken. Den Art Paddehat, som især danner de saa- kaldte »H e x e r i n g e«, er Eig. 79. Agaricus (Amanita) muscarius. A. personatus. Grunden ti], at Frugtlegemerne staa i Ringe, er Myce- liets Væxt; dette er nemlig udstraalende, saaledes at de ældste Dele vende ind ad mod Centrum, de yngste og dc Dele, hvor Tilvæxten sker, bort fra dette; de ældre Dele ’dø, som hos Laverne, efter- haanden bort eller blive i alt Fald udygtige til at danne Frugt- legemer. Græsset viser sig kraftigere og mørkere der, hvor Hexe- ringen har staaet. C opr i nus (Blækhat) har et lignende, meget forgængeligt Frugtlegeme med tynde, bladagtige Lameller, men den adskiller sig fra Agaricus derved, at hele Hatten flyder hen i en af Sporerne sort- farvet, blæklignende Vædske, der draabevis falder eller flyder ned paa Jorden. Velum universale er fnugget eller snelignende og forsvinder snart; den klokkeformede Hat spaltes let efter La- mellerne ovenfra nedad. Denne Slægts Arter voxe især paa Gjød- ning, og ingen er spiselig.