Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
Kl. Karposporeer; Orden Basidiomycetes; 3. Hymenomycetes.
(Rhizomorpha) og senere henførtes til Kjærnesvampene, navnlig
Xylaria, som deres Mycelium; dette har vist sig urigtigt; de ere
derimod Myceliet for den nævnte Hatsvamp. Det lever dels para-
sitisk i Barken og mellem Bark og Ved og sender derfra Hyfer
ind f. Ex. i Marvstraa-
lerne, hvorved Træet i
høj Grad angribes og
sygner hen; men det
kan ogsaa leve sapro-
fytisk paa gamle Stød,
og Stammer og i den
muldrige Skovjord, hvor-
fra Frugtlegemerne hobe-
vis træde frem. Hatten
er honningfarvet (deraf
Artsnavnet) eller smudsig
brunliggul og besat med
haarcde Skæl. Den har
Ring, og Lamellerne ere
mere eller mindre ncd-
løbende paa Stokken.
Den Art Paddehat,
som især danner de saa-
kaldte »H e x e r i n g e«, er
Eig. 79. Agaricus (Amanita) muscarius.
A. personatus. Grunden ti], at Frugtlegemerne staa i Ringe, er Myce-
liets Væxt; dette er nemlig udstraalende, saaledes at de ældste Dele
vende ind ad mod Centrum, de yngste og dc Dele, hvor Tilvæxten
sker, bort fra dette; de ældre Dele ’dø, som hos Laverne, efter-
haanden bort eller blive i alt Fald udygtige til at danne Frugt-
legemer. Græsset viser sig kraftigere og mørkere der, hvor Hexe-
ringen har staaet.
C opr i nus (Blækhat) har et lignende, meget forgængeligt
Frugtlegeme med tynde, bladagtige Lameller, men den adskiller sig
fra Agaricus derved, at hele Hatten flyder hen i en af Sporerne sort-
farvet, blæklignende Vædske, der draabevis falder eller flyder ned
paa Jorden. Velum universale er fnugget eller snelignende og
forsvinder snart; den klokkeformede Hat spaltes let efter La-
mellerne ovenfra nedad. Denne Slægts Arter voxe især paa Gjød-
ning, og ingen er spiselig.