Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Ki. Karposporeer; Orden Basidiomycetes; 3. Hymenomycetes. 79 forskydelig), Stokkens Beskaffenhed (brusket, kjødet, trævlet) og Befæstning (centralt eller excentrisk), Lamellernes Former (bugtede, rette og Befæstning (frie fra Stokken eller tilvoxne til den, nedløbende paa den eller ikke), Hattens Form (flad, klokkeformet o. s. v.), Spo- rernes Farve (sorte, hvide, brune, rosenrøde, o. s. v.) Fig. 78. Agaricus campeslris. Spiselige ere: A. campestris, 'den dyrkede Champignon- Paddeliat; Lamellerne ere til sidst brune, Hatten hvidlig eller brunlig; der er en Ring midt paa Stokken (Fig. 78); A. silvaticus; A. procerus (Parasolsvamp), som er en af vore højeste Paddehatte, den liar en brunskællet Hat og forskydelig Ring; A. cæsareus (Kejsersvampen, højt skattet i Oldtiden hos Romerne); A. melleus, mutabilis, prunulus (Musseron), gambosus (Pomonasvamp), o. a. Giftige ere især Arterne af Underslægten Ama nita, saaledes A. muscarius (Fluesvamp), Fig. 79, livis Hat er rød med hvide Vorter; den har været officinel og benyttes nogle Steder til Tillav- ningen af en berusende Drik; A. Mappa (hvid Hat), phalloides, rubescens, pantherinus (Pantliersvampen), o. a. Som en i vore Skove paa Bøg, Naaletræer o. a. Træer skadelig Parasit maa nævnes Hon n ings vamp en, A. melleus. Den har ejen- dommelige, sorte eller brunsorte, rodlignende, tykke Myceliestrænge, der oprindelig bleve betragtede som hørende til en egen Svampeslægt