Phosphoriten paa Verdensudstillingen i 1867 og Phosphoriten paa Bornholm
(Svar paa Hr. Th. Hoffs Angreb)

6 med Kvælstofforbindelser af Jorden (og Luften ?): jo niere de kunne optage heraf, desmere voxe de naturligviis, men omendskjønt Kulsyre altid, Vand for det Meste og Kvæl-' stofforbindelser hyppigt ere tilstede i rigelig Mængde, avles dog langtfra altid en god Afgrøde; thi Planterne synes ikke „at kunne voxe sig kjødrige og fede uden de have Been og Knogler i sig": med andre Ord, Kulsyre, Kvælstof og Vand ville ikke ret assimileres af dem, dersom de ikke samtidig bydes en tilstrækkelig Mængde tilgængelige Stoffer af visse uorganiske eller mineralske Legemer, nemlig Kalk, Alkali, Kiscljord, Phosphorsyre, Svovlsyre og a. og fore- finde disse undervisse ejendommelige Forhold, hvor Varme, Sollys, Elektricitet, chemiske Kræfter, Kulsyredanneisc spille cn Rolle. Af disse maa vistnok Phosphorsyren sættes øverst, thi den udgjør en meget væsentlig Bestanddeel af Kornsorterne og Rodfrugterne og af mange andre Planter; indeholder Jordbunden ikke tilstrækkeligt af Phosphorsyren, ville disse Planter ikke ret trives. — Den Gaard, der afsætter aarlig f. Ex. 300 Tdr. Korn, mister omtrent 1200 S; phos- phorsuur Kalk eller næsten det Samme som 1200 # Beenaske — hver Tønde Land c. 50 $*), hvilket omtrent kan svare til 2000 ft Staldgjødning; herved maa Agerjorden, efter- haanden udtommes for Phosphorsyre, uden for saa vidt at Gjødningen giver den tilbage Alt, hvad den mister: dog det gjor den i Almindelighed neppe, og Agerjorden indeholder af Naturen i Reglen kun faa (1 å 4) Tusinde Pund phos- phorsuur Kalk pr. Tde Land**) • det bliver derfor efter kor- tere eller længere Tids Dyrkning nødvendigt at tilføre Jorden *) Naturligviis kun det Aar den bærer Sæd. **) En vis Mergel fra Møen, med 10% kulsuui Kalk, indeholdt ifølge Forchhammer 2/ioooo Phosphorsyre, altsaa 1 Tde Laud ] Fod dybt. — 1100 ft.