Phosphoriten paa Verdensudstillingen i 1867 og Phosphoriten paa Bornholm
(Svar paa Hr. Th. Hoffs Angreb)

Forfatter: M. Jespersen

År: 1868

Forlag: Colbergs Bogtrykkeri

Sted: Rønne

Sider: 20

UDK: 631.6

DOI: 10.48563/dtu-0000098

Emne: Særskilt Aftryk af Indbydelsesskrift til de offentlige examina i Rønne høiere Realskole 1868

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 26 Forrige Næste
8 enhver ai de sex sidste fandtes kun nogle faa Nummere, medens Hovedmassen var fra de første og navnligt fra Ardennerne; de tilhørte alle Kridtfonnationen, og saaledes følgende ni det øvre Grønland: Neufchatel i Pas-de-Calais, Machéromenil, St. Marie og sammes Omegn. Savigny, St- Morel og sammes Omegn, Montbois — alle fra Ardennerne, Calvados; følgende otte fra Mergelkridtet: Criére, Marveaux, Mont fauxelles, Sechault, d’Ardeuil, La Capiere, Croix de St. Hilaire, Ferme de Bussy — alle i Ardennerne; Resten fra det nedre Grønsand (og Gault). — Alle Prøverne vare Knolder og gjennemgaaende af samme Udseende og Stør- relse som dem jeg har paaviist ved Stampen paa Bornholm: (folge fremlagt Analyse*) var Sammensætningen følgende: (JopLødeligt i Syre ....... 7,20 Phosphorsyre....................27,76 Leerjord, Jerntveilte..........46,64 Kalk............................ 7,80 Vand, Kulsyre, Tab.............10,60 100,00 Fra Novion-Porcien og Machéromenil (Ardennerne) fandtes Masser af Nautilers og lignende Dyrs Skaller. Phosphoritlagene i Frankrig tilhøre, forsaavidt de ere værd at bearbeide, paa faa Undtagelser nær den nedre Kridtforniation samt ere underordnede (knyttede til) Gaultens Leerlag; dog findes de ogsaa i Formationens øvre Deel og ibrhemmeligt i Grønsandet over Gaultleret. I Ardennerne findes tre Phosphoritniveauer •, de ere i Regelen rige, idet Knolderne indeholde mellem 30 og 70 Procent Kalkphosphat, og ere lette at bearbeide, odi end Lagene sjeldent naae nogen synderlig Mægtighed (en halv eller faa Fod). ') Gjælder naturligvis kun en vis Prøve. i