Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

5 langt mere end Tørven, ligger umiddelbart paa Mosekise- len, og forholder sig aldeles som Dyrerester ved nærmere chemisk Undersøgelse. Med Hensyn til de chemiske Bestanddele, skjelner Tørven sig fra Dyndet hovedsaglig i den langt større Masse af vegetabilske Bestanddele, og i Forhold færre uorganiske Dele, navnlig en ringere Mængde af den ved Diatomeerne fremkaldte opløselige Kiselsyre, meget lidt Kalk, men forholdsviis meget Jern og Svovl. Tørvedannelsen fortsætter sig efter at det 4 à 5 Fod dybe Vand er udfyldt, ved en stadig Vegetation opad efterhaanden som Vandet stiger; men naar det stiger, saa at det tillige flyder over til Siderne, saa fremstaaer den Vegetation paa det nye Terrain, som characteriserer vore Kjær. Stargræsset kommer til at dække disse Flader, en Deel Muld dannes af Insectlivet; men Rød- derne vedblive at samle sig, og naar Vandet vedbliver at stige, gaaer Kjæret over til at blive Mose. Dersom en saadan Flade er bevoxet med Træer og Vandet kommer til at naa Stammen, saa raadner denne; ligesom vore Pæle ved alle Vandbygningsarbeider, paa det Sted, hvor Luft og Vand støder sammen; og Stubben med en kort Spids bliver tilbage paa Pladsen, medens Toppen falder om og bidrager sit til Dannelse af hvad vi kalde en Skovmose. Den paafaldende Usikkerhed i Vurderingen af mange af Jyllands Landeiendomme, for den i Forholdene uindviede, har sin væsentligste Grund i disse Mosestrækningers hidtil upaaagtede Virksomhed. Det er derfor af den største prac- tiske Betydning at man gjor sig den Uleilighed at sætte sig ind i den Virksomhed, hvorved vore Kjær og Moser frem-