Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

4 gaaer over til en sortebruun Masse med ringe Kalk og mere lignende Tørvedynd, end den frugtbare lysebrune eller endog hvide Masse, der findes i Soer som Kolind, Schørring, Tastum etc. Ved Undersøgelse under Mikro- skopet fandtes Dyndet i Tastum Sø bestaaende af Kester af Krebsdyr, nogle Diatomeer og overhoved kun Bestand- dele af organisk Oprindelse. Naar Dyndlaget i en Sø har naaet en Høide, saa at der kun staaer 4 à 5 Fod Vand derover, begynder i Kegelen en meget yppig Vegetation af Vandplanter, og naar disse ere komne saa vidt, at de dække Vandets Overflade, saa forsvinder Dyrlivet i Vandet for Største- delen; der danner sig en Deel organiske Syrer, Svovljern og svovlsure Jernsalte, der farve Dyndet brunt eller sort, Planterodderne ophobe sig, tilligemed nedfaldne Stilke og Blade, og Mellemrummene imellem disse opfyldes af Excremefiter fra de planteædende Insecter og Larver, der leve paa disse Vandplanters Top. Det tredie Lag Tørvelaget er saaledes begyndt at danne sig. Under Mikroskopet viser Tørven sig meget forskjellig; men som almindelig Characteer kan angives: Sammenhold ved mange Rodtrevler og Rodstokke fra Vandplanterne af hele Massen, der bestaaer af Excrementer af Landinsecter farvet ved Humussyrerne; meget faa Diatomeer; en Deel Rester af Landinsecter, og en stor Mængde i Formen conser- verede Rester af nedfaldne Planter. Ved Overgangen fra Dynd til Tørv synes vel under- tiden Dyrelivet at have været temmelig fremtrædende; saaledes viser von Post, at en Masse, som han antager for den af Vaupell kaldte amorfe Tørv, hovedsaglig er af animalsk Oprindelse; den ligner i alt Fald Dyndet