Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb
Forfatter: E. R. Grove
År: 1870
Forlag: Otto Schwartz's Efterfølger (E. Jespersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 86
UDK: 626.8 Gro
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
hyppigt et Lag Mosekalk som det nederste afsatte Lag
i vore Søer eller Moser; i en enkelt Sø, Rossborg Sø
ved Daubjerg, findes hele Søbunden belagt med et mæg-
tigt Lag, og Analysen giver her
Kulsyre og Kalk . . . 85,61 pCt.
Kiseljord og Leer . . . 4,86 -
Svovlsyre .......................3,01 -
Organiske Bestanddele 3,9 -
Mosekalken bestaaer af meer eller mindre forvittrede
Skaller af Landsnegle, og mulig en Deel Bundfældning
fra kalkholdige Kilder.
Ovenpaa disse nederste Lag findes i vore Søer al-
mindelig Mudder eller Dynd, paa Svensk Dy.
Den ligner Mosekiselen væsentlig, idet den hovedsaglig
indeholder Rester af Vanddyrenes Excrementer, men
blandet med et brunfarvet Cellevæv, der giver det Hele
en meer eller mindre brun Farve. Dynden indeholder meget
færre Diatomeeskaller, men en stor Mængde Levninger
af lnsekter, Larver, Krebsdyr, Snegle, Molusker etc. Den
savner derimod Indblanding af Rødder og grovere Plante-
dele, der især betegne det næste Lags, Tørvens, Cha-
racteer.
De mange chemiske Analyser, man har over saadan
Dynd, skjelne sig fra Mosekiselens Analyser hovedsaglig
ved en ofte meget større Kalkmængde, noget mindre
Jernoxyd og mindre Sand, hvorimod den opløselige Ki-
selsyre ogsaa her findes rigelig, ligesom de organiske
Bestanddele findes rigeligt og qvælstofholdige. I de
skovløse Egne indeholder Dyndet i Regelen langt mere
Kalk end i Skovegnene, Dyndet er lysest, hvor der ikke
er Overflod af Tørv, hvorimod det i Søer som Gurre Sø
1*