Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

2 bestaaende Agerbrug. Forinden jeg imidlertid gaaer over til at paavise disse tvende Paastandes Rigtighed og Mid- lerne, der staa til vor Raadighed for nyttig Virksomhed i saa Henseende, vil det være nødvendigt at forudskikke et Billede af disse Naturforhold, saaledes som det viser sig for Technikeren, opklaret ved den Belysning, nævnte Videnskabsmænd have givet os. Det underste Lag, som vi finde afsat i vore Søer, Moser etc. ved Regnvandets og Kildernes Udtømmelse i disse Vandbasin, er den hos os kaldte Diatomee Kisel eller Mosekisel, den af Svenskere og Nordmænd kaldte Gyttiæ. Undersøgt under Mikroskopet bestaaer den hovedsaglig af itubidte Bester af Conferver, som et Ex- crement af en Dyrevirksomhed; en stor Mængde Skaller af Diatomeer, nogle af disse endnu levende, og Desmi- dier; en stor Mængde Infusionsdyr bevæge sig deri, og Skaller af Krebsdyr og Insecter findes hyppigt, ligesom røde Korn af Jernoxydhydrat, Sand, Glimmer og Ansam- linger uden bestemt Form af organisk Oprindelse. Ligger denne Mosekisel under en Mose, da finder v. Bemmelen Diatomeeskallerne fyldte med en Forbindelse af een Deel .Jern imod 2 Dele Svovl, det saakaldte Pyerit. Det er en graa Masse, enten den er vaad eller tør, men elastisk i fugtig Tilstand, v. Post angiver gjennemsnitlig fra forskjellige Analyser Indholdet at være circa 2pCt.Kalk, 8 - Jernoxyd og Leerjord, - 14 - opløselig Kiselsyre,' - 35 - Sand og Leer, og Resten - 42 - organiske Bestanddele. Hvor dette Lag Mosekisel ikke forekommer, finder man