Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

Det antages almindeligt at vort Land, og navnlig Jyl- land, i tidligere Tider har været dækket med Skov, Græsgange og anden kraftig Vegetation i langt større Yppighed end dette nu er Tilfældet. Der er endvidere tydelige Tegn paa, at store Vandløb, Havbugter og Søer i Tidens Løb ere forandrede til Moser, Kjær og Enge, og at det hovedsagelig er Landets lettere organiske Be- standdele, der med Regn og Blæst og andre Naturvirk- somheder ere flyttede ned i Lavningerne og have op- hobet sig der, imedens alle Høideryggene ere blevne afmagrede. Omfattende Undersøgelser, navnlig af Forchhammer, Steenstrup og Vaupell, især af Skovmoserne, have aabnet Oiet for mange af de Forhold, hvorunder denne An- samling i Lavningerne har fundet Sted, og i den senere Tid have Afhandlinger af Hampus v. Post i Sverige, J. M. v. Bemmelen i Holland o.fl.a. fra forskjellige Sider yderligere givet os Forklaringerne over mange herhenhø- rende Naturphænomener. Det vil nedenfor blive viist, at disse Kjær, Enge og Moser kunne anvendes i Agerbrugets Tjeneste med langt større Fordeel end dette hidindtil er skeet; men ogsaa, at de fortiden have en meget væsentlig skadelig Ind- flydelse paa de climatiske Forhold og derved paa dét 1