Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb
Forfatter: E. R. Grove
År: 1870
Forlag: Otto Schwartz's Efterfølger (E. Jespersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 86
UDK: 626.8 Gro
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
saltholdig Taage, der undertiden midt om Dagen kommer
ind fra Havet; den kan ikke frembringe Frost og derved
ødelægge en Vegetation, da den ikke har lavere Varme
end selve Havet, hvorfra den kommer; dens Kulde er
imidlertid meget følelig for Mennesker og Dyr, da den
medfører en pludselig Forandring af Temperaturen, hvor-
imod Nattefrosten lidt efter lidt afkjoler Luften. Hav-
gusen medfører Saltdele, der samlede paa Bladene og
indtørrede der, ved efterfølgende Varme og tør Luft,
kunne affarve Bladet pletviis og saaledes vel skade noget,
men ikke dræbe Planten. Nattefrosten fremkaldes der-
imod ved Fordampning fra Jordens Overflade, efterat
Solen er gaaet ned ved klar, tør Luft og stille Veir, og
det er denne vi nedenfor nærmere skulle lære at kjende.
Der er i Naturen overalt paa Jordoverfladen og til
enhver Tid, en mægtig Kamp imellem den tilstraalede
Solvarme og Afkjølingen ved Vandets Fordampning, og
vi gjøre os sjeldent Rede for alle de Følger, denne Kamp
fører med sig. Vinden, Skyernes Dannelse, Omtumlen
og Forsvinden, Torden og Lynild, brændende Hede og
dræbende Frost ere dens Resultater. De forskjelligste
climatiske Forhold ere alle Udtryk for den Charakteer,
denne Kamp har taget.
Paa et Sted, hvor hverken den Bredegrad, hvorunder
vi ligge eller Omgivelser vi ikke raade over betinge et
climatisk Misforhold, men hvor dette kun fremkaldes ved
den temporaire Tilstand, hvori Jordoverfladen befinder
sig, der kunne vi gribe ind i denne Kamp. Man er ialt-
fald i andre Lande kommet til det Resultat, at menne-
skelige Kræfter strække til for at formindske et saadant
Misforhold, ligesom til at fremkalde det, og det er vist-