Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

10 nok en af de vigtigste Opgaver, der kan stilles et Lands Hydrotechnikere, at vise hvorledes dette Arbeide skal udføres. En svensk Naturforsker, Gustaf Gabriel Hallstrom, har i dette Aarhundredes Begyndelse givet os en Af- handling om Nattefrosten, som væsentlig har bidraget til at sætte os ind i disse Forhold og foranlediget større Arbeider udførte med heldige Resultater. Støttende mig til denne Afhandling, skal jeg søge at fremstille Natte- frostens Natur og Virkninger i saa korte Træk som muligt. En almindelig gjældende Naturlov er det, at Lege- mer, for at overgaae fra en fastere til en flygtigere Til- stand, behøver Varme, og at den Varme, der bevirker Overgangen, bindes af Legemet i den flygtige Tilstand, saa at den ikke længere kan iagttages. Naar saaledes 1 Pd. Vand af 75 Centigrads Varme blandes sammen med 1 Pd. Iis af 0° Varme, saa faaer man 2 Pd. Vand af 0° Varme, hvorimod 1 Pd. Vand af 75°, og 1 Pd. Vand af 0° giver 2 Pd. Vand af 37J/a°. I første Til- fælde er altsaa 371/»0 Varme optaget af hele Massen, saaledes at den ikke længere kan iagttages. Denne Egenskab ved det flygtige Legeme (Vandet), at det kan opbevare mere Varme end det mindre flygtige (Isen), kaldes dets større Varmecapasitet eller dets større Evne til at binde Varmen. Erfaringer viser nu, at Vandet paa Jordens Overflade stedse fordamper, og ved denne yderligere Overgang til en endnu flygtigere Tilstand bevirkes da, at endmere Varme bindes, det vil sige, at Dampene optage Varmen fra Omgivelserne, o: fra Vandet, Luften og Jorden, saa at en Afkjøling finder Sted, ligesom ovenfor nævnt