Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

11 ved Isens Smeltning. Jo hastigere og stærkere For- dampningen er, desto større bliver Afkjølingen. Denne Dampens Evne til at binde Varme er saa stor, at 1 Pd. Vand af 0° forandret til Damp, vil afkjele 54 Pd. Vand fra 10° til 0°; men 54 Pd. er omtrent Vægten af en Cub. Fod Vand og hver Cub. Fod Vand indtager som Damp et Rum af circa 1700 Cub. Fod; det er altsaa de 54 Pd. Vand til 10°, der ere blevne til 1700 Cub. Fod Damp til 0°. Disse Forhold kunne vel trænge til en meget ud- førligere Udvikling, end Hensigten med disse Linier til- lader, men de anførte Tal skulle kun tjene os som et omtrentligt Maal for Bedømmelsen af, hvor stor en Mængde Varme det er, der berøves Luften og Jordover- fladen alene ved Fordampningen*). Det er saaledes ved denne Fordampning, og i de hyppigste Tilfælde ikke ved en Luftstrøm fra andre koldere Egne, at en Afkjøling bevirkes, og det er klart, at denne Afkjøling er saa stor, at man ikke kan undre sig over at den kan fremkalde Frost, men hellere, at den ikke oftere er Anledning der- til, især naar man tillige tager i Betragtning, hvor stor en Mængde Vand der til en given Tid fordamper fra vor Jordoverflade. At denne nemlig maa være meget betydelig kan man vide deraf, at omtrent kun Halvdelen af den Regnmængde, der falder paa Landet, løber af gjennem Vandløbene. Fordampningen er imidlertid ulige fordeelt over Over- fladen saavelsom i Aarstiderne. 1 Sommermaanederne, *) For den rette Forstaaelse af Varmens Egenskab at bindes, henvises til en Afhandling af polyt. cand. A. T. Lier i »Tids- skrift for populaire Fremstillinger af Naturvidenskaben«, 1ste Række 2det Bind pag. 289.