Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb
Forfatter: E. R. Grove
År: 1870
Forlag: Otto Schwartz's Efterfølger (E. Jespersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 86
UDK: 626.8 Gro
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Frostmoserne paa hvert Sted bidrage til at forandre Cli-
matet; et saadant Maal burde Plantelivet kunne angive
bedre end dette undertiden grafisk fremstilles ved iso-
terme Linier. Der voxer en Plante i vore store Vild-
moser, der mulig kan være betegnende som saadan, da
den er betegnende for vore koldeste Moser, nemlig Multe-
bærret. Den findes i alt Fald ikke sydligere end paa
disse Pletter hos os, men dens næste nordlige Voxested
er Høifjeldsmoserne i det sydlige og mellemste Norge.
Saa lidet over Havets Overflade som hos os skal den kun
findes i det nordligste Norge, og hvor den voxer er og-
saa Skjellet for Birkeskoven, saa at selv dette haard-
føreste og nøisomste Træ ikke kan taale et raaere Clima.
Multebærret er ogsaa for saa vidt betegnende, at det som
antiscorbutisk egentlig kun trives stærkt, hvor Climaet
er saa raakoldt, at vor Menneskerace ikke kan leve uden
et saadant Lægemiddel. Det vilde iøvrigt være af megen
Interesse, om en Botaniker vilde sammenligne Floraen i
vore Vildmoser med Floraen i Nordlandene paa de Ste-
der, hvor Trævegetationen ophører; indtil en saadan Un-
dersøgelse er skeet, turde Multeplanten mulig ansees for
et Tegn for Trævegetationens Grændse eller et Maal for
Frostmosens Skadelighed.
See vi saaledes hen til Nattefrostens Virkninger og
erindre os, at dette kun er en sjeldnere Yttring af det
almindelige Onde, den kolde fugtige Luft og Jord har
•fremkaldt ved den daglige Fordampning af det skadelige
Vand, saa kunne vi ikke andet end tænke tilbage paa
den Natur- og Kunstvirksomhed, «Kjærenes Udbredelse
over Landet», der har fremkaldt den; men naar vi da
vide, at vi ved et Arbeide, der er heist ringe i Forhold