ForsideBøgerOm Frostmoser og Marskeng…gulering af vore Vandløb

Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

Forfatter: E. R. Grove

År: 1870

Forlag: Otto Schwartz's Efterfølger (E. Jespersen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 86

UDK: 626.8 Gro

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
21 at udsættes for Frost, umiddelbart efter at den ved Var- men er kaldt til fornyet Liv. Derfor er det en væsentlig Betingelse for enhver god, især tidlig Eng, at den ikke har større Fugtiglied, end den Planten behøver til sin Ernæring; det er efter dette Princip, at man i Marsken regulerer Vandets Afløb. Engen ødelægges dog ikke ved en enkelt Nattefrost saaledes som Kornmarken, og den er derfor især at foretrække for denne paa alle side Ste- der, hvor Frosten meest kan befrygtes, selv efter en god Regulering *). Det vilde være af stor Interesse, om man kunde angive ved Talstørrelser eller ved et Maal, hvormeget *) Den af mig her fremsatte Theori af Nattefrosten, der synes at være den de svenske Naturforskere anerkjende som rigtig, af- viger væsentligt fra den af Boussingault efter «Kosmos« i “Populaire Fremstillinger af Naturvidenskaben» 2den Række 4de Bind pag. 217 fremsatte, hvorefter Nattefrosten forklares ved en Udstraaling af Varme. Han søger at bevise denne Paastand ved at anføre, at Afkjølingen er desto større jo friere Beliggenheden er, og jo større den Deel af Himlen er, mod hvilken Planterne udstraale Varme; men det Modsatte er netop Tilfældet, som af mig fremført i Exemplet om Nattefrosten ved Mosehullerne i Skoven, og som ligeledes fremført og Alle be- kjendt her i Landet, at det er i Lavningerne og ikke i Bak- kerne, at vi have vor stærkere Nattefrost. Hans andet Argu- ment, at en tynd Matte eller et ubetydeligt Lag Straa ere tilstrækkelige til at afværge Nattefrostens skadelige Indvirk- ning, indsees let ikke at tale imod Theorien, at Varmen bliver bunden ved Fordampning, idet selve Fordampningen jo ved en saadan Tildækning forebygges. Han anfører, at det er Planten, der udstraaler sin Varme til den klare Luft, der ligger høit oppe, og er koldere end den underliggende Luft, saa at Planten kan blive 7 à 8° koldere end den Luft, der omgiver den; maatte da ikke meget mere den varmere lave Luft af- give sin Varme opad, før Planten, der staaer længere nede, kunde komme dertil? At Planten skulde udstraale sin Varme gjennem et varmere Luftlag, strider imod al Rimelighed.