Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

20 Som Nattefrosten virker paa Skoven, saaledes virker den ogsaa paa Engen. Det er imod enhver Plantes Natur Fra det nordlige Jylland. Paa det Buderupholmske Distrikt var Bøgehøiskoven udsprungen i Slutningen af April, men denne Frodighed tog snart en sørgelig Forandring, idet en haard Frost i flere Nætter paa store Strækninger, navnlig langs med Enge og Mosedrag saavelsom i Lyshugsterne, al- deles afsved de unge Blade, og kun de større sluttede og høiere liggende Bevoxninger bleve nogenlunde forskaanede — først hen i Juli Maaned fremkom der kraftige St. Hans Skud. Tilvæxten var mindre god, hvilket maa tilskrives den omtalte Nattefrost. Med Hensyn til Skovene i Vendsyssel, navnlig Dronning- lund Storskov, Sæbygaard Skov og Oxholm Skov, har det været interessant at iagttage, at den ovennævnte Nattefrost i Mai Maaned kun i ringe Grad har havt Indflydelse, uagtet deres Beliggenhed er ligesaa, ja, tilsyneladende mere, exponeret end det Buderupholmske Distrikt og det dermed i Forbindelse staaende Skoveomplex. Storskoven er beliggende paa et høit bakket Terrain, stærkt paavirket af Vindene, men der findes ikke Enge og Moser, Sæbygaard Skov er beliggende tæt ved Havet og Oxholm Skov ligger paa en Ø i Limfjorden. For Oxholm Skov er det ogsaa betegnende, at uagtet den ligger frit udsat for Vestenvinden, findes Afkæmningen mod Vest mindre iøinefaldende end i mange Skove længere inde i Landet. Fra det østlige Jylland omtales Nattefrosten ikke, der bemærkes, at Kulturerne ligge meget udsatte for Vinden tæt langs med Kattegattet. Fra det midterste Jylland. Natten mellem 30. April og 1. Mai begyndte den Nattefrost, som ikke alene for en stor Deel tilintetgjorde de gode Forhaabninger om en rig Ol- denhøst, men som ogsaa berøvede Skoven sit friske Grønne; de fleste lavtliggende Bevoxninger fik under hele Sommeren ikke et grønt Løv. — De ældre Kulturer modstode nogen- lunde den tørre Periode, forsaavidt som de ikke havde lidt af den foregaaende Nattefrost, hvorimod Kulturerne mange Steder hvor Nattefrosten havde afsvedet Knopperne og de unge Skud, maae ansees for ganske tabte. Selv i Bøgebesaaningshugster fra 1864, som endnu havde en Deel Skygge, ere de unge Planter mange Steder blevne afsvedne. Fra det sydlige Jylland omtales Nattefrosten ikke i Beretningen.