ForsideBøgerOm Frostmoser og Marskeng…gulering af vore Vandløb

Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

Forfatter: E. R. Grove

År: 1870

Forlag: Otto Schwartz's Efterfølger (E. Jespersen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 86

UDK: 626.8 Gro

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
28 al denne skadelige Fugtighed; det strækker sig fra To- rup til Agger og danner en Række Søer, hvoraf Schør- ring So, Ove og Flade So ere de største. Ved Schørring Søes Udtørring er imidlertid det væsentligste Arbeide gjort, hvorved ogsaa disse Sandsletters Udtørring bliver let; og med de store Fordele, den har viist for hele Omegnen som ved selve Entreprisen, vil en Fortsættelse af lignende Udtørrings-Arbeider igjennem Landet vist- nok meget snart følge efter. Osten for dette Vandløb ligger den tæt befolkede, frugtbare Deel af Thyland. Her tyder Alt paa stor al- mindelig Velstand og en kraftig Befolkning, vel skikket til yderligere Fremgang; men Landet er bart for Træer, man har et raat Klima at arbeide imod, og dog seer man her saa storartede Tegn paa en Fremgang ogsaa med Træplantning, at man skulde tro, en nær Fremtid vil vise dette Landets paa Træer fattigste Land, rigere ogsaa i denne Henseende en nogen anden Deel af Jyl- land. Det vil erindres, at Amtmændene Faye og Rosen- krans i Thisted have indlagt sig stor Fortjeneste ved at vise, at Plantningen indenfor Klitterne kunne lykkes, naar de drives med Sagkundskab. Ogsaa Kammerraad C. C. Andersen har i saa Henseende vistnok megen For- tjeneste, og Kapitain Jagd har ved vellykkede Plantnin- ger omkring Schørring Sø gaaet forud med practiske Arbeider saavidt hans dertil passende Arealers Størrelse tillod ham det; men vistnok ingen enkelt Mand har ved sit Exempel og sin Virksomhed virket mere end en enkelt Bonde i Amtets sydlige Ende, hvis Navn ikke endnu er mig bekjendt. Naar man nemlig reiser fra