Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

29 Vestervig til Ydby, kommer man igjennem en Egn, hvor hver Mark er indhegnet med Volde, beplantede med Piil, der alle ere unge og i meget god Væxt; man seer strax at alle udgaae fra et Centrum, hvor de gamle Moder- planter findes, der have givet Stiklinger for den hele Omegn. Det blev mig sagt, at den Mand, der begyndte med disse Hegn, nu aarlig sælger store Qvantiteter Stik- linger, saa at han, samtidig med at han nu har Læ fra alle sine Naboer i viid Omkreds, skal tjene betydeligt ved Afsætning af disse Piil ogsaa til fjerne Egne. Vel er det en simpel skjør Graapiil han saaledes har fundet at passe for Forholdene ved den Behandlingsmaade han har indført, men det vil mulig ikke vare længe inden Guldregn og Syringer kunne trives imellem den. Det behøves ikke at siges, at Udbredelsen af saadanne levende Hegn ere af større Betydning end Skovplantning, som Modstand imod en altfor stærk Vind, og det er ved saa- dannes Udbredelse over hele det opdyrkede Land, at Climaet nært og fjernt bedst vil kunne paavirkes gavn- ligt. Det Eneste, der saaledes staaer tilbage at paabe- gynde i Thyland, er Behandlingen af dens Frostmoser; en betydelig saadan ligger Syd for Vixø, hvis Natur er mig ubekjeudt. Sletterne ere derimod af følgende Be- skaffenhed: I forskjellig Dybde, ofte kun dækket af 1 Fod Sand eller endnu mindre, ligger en gammel Muldjord, og under den Leer af forskjellig Beskaffenhed, men efterat Vandløbene ere stoppede og den frugtbare Jord dækket af fiint Sand, bliver det Vand staaende, der samler sig, deels ved Regnen paa Sletten selv og deels ved at Klit-