Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

terne dertil have deres Afløb, idet disse staae paa samme vandtætte Lag. Naar dette Vand kan faae sit Afløb fordybet ved de nævnte Søers Fordybning, naar Vandet fra Klitterne afskjæres ved Grøvter, der lede til Hoved- aflobet, saa kan alt dette Land lægges tørt. Skeer denne Tørlægning uden andre samtige Arbeider, saa vil man mulig kunne fremkalde en ny Sandflugt, især der- som man faldt paa at pløie det op til Agerland. Den nærende Jord ligger i Regelen for dybt for at komme Græsvæxten tilgode; men Skoven, der især ved de Træer, der have Pælerod, som Egen og Fyrren, navnlig søger sin Næring dybt nede, vil have fuld Nytte af den under- liggende frugtbare Jord, den vil bringe dennes bedste Bestanddele op over Overfladen og med sit Løvfald atter danne en frugtbar Overflade, der kan dække det nuvæ- rende Sand. Hvor langt heldigere ere Forholdene ikke her end paa Hederne, hvor netop Undergrunden af Ahl og ufrugt- bar Sand danner Modstanden mod Røddernes Nedtræn- gen, altsaa imod Ernæringen. Har man nu seet Ege- plantningerne i Tvorup Plantage, kan man umulig tvivle om, at Egen vil voxe meget villig i disse Sletter; vist- nok ogsaa Asken vil her, beskyttet imod Vestvinden af de høie Klitter med deres Bevoxninger, kunne danne ypperlig Skov. Asken er nemlig det Træ, der af alle af mig prøvede, circa 20 Sorter, i en lille Planteskole i Marsken, bedst taalte Climaet og den saltholdige Jord- bund. Ogsaa Alm og Hestekastanien taaler saltagtig Bund. Men Bæverasken og den sorte Poppel ere de Træer, jeg i Holland hyppigst har seet bag Klitterne, og selv disse hurtigt voxende, men bløde Træsorter, have jo