Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

35 er den ikke heelt tilbagetrængt. Vi fortrænge den fra vore Agermarker med fast alle de Midler, der staa til vor Raadiglied; men stedse arbeider Græsset sig atter frem; vi udpine Jorden med kunstige Afgrøder; men Græsset kommer dog igjen, og vi kalde det, at Jorden hviler, naar den saaledes atter tilbagegives til dens Na- turtilstand; selv i denne Hviletid søge vi at fortrænge det naturlige Græs ved specielle Sorter, som Raigræs, eller ved fremmede Kløverarter; men Jorden bliver ogsaa træt af denne Kløver, og Raigræsset forsvinder igjen, idet de mange af Naturen for denne Bund anviste Græs- arter komme atter og atter. Man skulde næsten tro, at dette naturlige Græs, der hades saameget, var skade- ligt, at Naturen havde gjort en Feil ved at sende Bon- den disse Planter paa Halsen, og dog er dette saa langt fra at være Tilfædet, at det netop danner Basis for det hele Agerbrug i ethvert Tilfælde, hvor vi ikke planmæs- sig forringe Landets Værdi. Græsset forbliver dog altid Kreatuiernes rette og sundeste Føde; Græsengen bliver dog altid Kilden til den Gjødning, der skal holde den øvrige Mark i Kraft. Den naturlige Græsgang, hvad enten vi undersøge den i en Eng eller høiere liggende Mark, bestaaer altid af en Mængde forskjellige Græssorter; det er derved, at den altid holder sig grøn og længere frisli end den Græsmark, der bestaaer af selv en nok saa god Blanding frembragt ved Udsaaning af Frø, og det er hovedsaglig . ved denne Egenskab, at den bedre end kunstige Græs- marker hele Aaret rundt kan give Qvæget en sund Næ- ring. Der er under ethvert Veirforhold og til enhver 3*