Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

36 Tid af Aaret i den naturlige Græsmark Sorter, som der- ved særlig begunstiges, og man seer dette let, naar man fra Overdrev bringer Græstørv ind i en Græsplaine eller fra en Eng bringer dem til Belægning af et Dige, idet nemlig en saadan Plaine eller et saadant Dige holder sig næsten altid grønt. Dette ligger tildeels i, at mange Græssorter hovedsagelig vedligeholde sig ved deres Rodder, og kun langsomt udvikle sig af Frø, og for at hjælpe paa en mangelfuld Græsvæxt bruger man i Holland at hakke Græs- rødder og udsaae disse, og i den senere Tid i Sverrig, at nedlægge enkelte Stiklinger hist og her i allerede be- voxede Enge. Efter stærk Varme og Tørhed er det altid disse Græssorter, der i de senede Rødder have ved- ligeholdt Livet, saa at de ved ny Fugtighed atter kunne udsende talrige friske Skud. Det skulle synes som om Jorden snart maatte være udtomt for Næringsstof ved altid at bære den samme Vegetation; og det vil den jo ogsaa blive, saafremt Af- grøden altid bortførtes; men selv om der tilbageførtes til Jorden en tilsvarende Mængde Gjodning, seer man, at en Vexling i Driften med alle andre Planter er nød- vendig for at undgaa en saadan Udtømmelse. Dette er ikke Tilfældet med Græsmarken, ja det er saa lidt Til- fældet, at den tvertimod stadig forbedres jo længer den samme Græsvæxt conserveres. Dette ligger for en stor Deel i, at hver Plante har sine Fjender i Insecter og Larver, der vexelviis tage Overhaand, saa at snart den ene, snart den anden Art Græs forsvinder, for efter nogle Aar igjen at indtage sin Plads i denne naturlige Vexeldrift. En saa- dan Larve, der er meget hyppig i Enge og Marsk, er