Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

37 den saakaldte graa Orm, der æder alle andre Græsrødder end Rævehalens og Hvidkløverens, og saaledes giver disse, de værdifuldeste Foderurter Leilighed, og Gjødning til at udvikle sig bedre end tidligere. Det er ved slige Natur- virksomheder, at Græsgangene aldrig kunne blive for gamle; men stadig igjennem Aarhundreder kun forbedres, hvor Behandlingen ved Menneskehaand ikke griber for- styrrende ind i Naturdriften. Man er kommet til den Erkjendelse, at den i et Land hjemmehørende Dyrerace bedst egner sig til For- ædling ved forbedret Røgt og Ernæring, hvormeget mere maa ikke denne Læresætning gjælde om de Landet af Naturen anviste Planter, der i saa langt høiere Grad ere anviste en blivende Plads, og at dette ogsaa er Til- fældet kan man let overbevise sig om. Der har nemlig i andre Lande fra gammel Tid udviklet sig en Cultur, der alene gaaer ud paa de naturlige Græsganges ratio- nelle Drift, og Udbyttet af saadanne Græsgange, hvor Fugtighedsforholdene ere gunstige, men hvor dog disse staa tilbage for dem vi kunne fremkalde i vore Enge, er saa stort, at Yocialt i hans Complete grazier angiver Ud- byttet at være 280 Pd. Oxekjød og 40 Pd. Bedekjød af en engelsk Acre eller al4 Tdr. Land. Naar saaledes Vaupell i sin Beskrivelse af den hol- landske Marsk bemærker: at den ikke bestaaer af andre Græsarter end de almindelige i vore Enge, og at denne Marsk dog er saa værdifuldi idet Græsset er tættere, blødere og linere end her, saa er det fordi Græsset der cultiveres. Den samme Bemærkning kunde gjøres om den slesvigske Marsk, og hvor høi en Værdi saadan Cultur kan give en Eng sees af la Cours Beretning om