Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

38 Agerbruget i Belgien, hvor den bedste Marskeng betales med indtil 3000 Rdl. pr. Tønde Land. — Hvor langt staaer ikke saadanne Værdier over Alt, hvad vi kjende her tillands, og maatte det ikke ligge nær, ogsaa hos os at lægge nogen Vægt paa Cultivering af det naturlige Græs? Man forestiller sig som oftest Engene i Marsken som noget overordentligt af Frugtbarhed, og det er ogsaa vist, at der i den slesvigske Marsk findes udmærkede Græsgange; men mangelfulde Vandløsninger gjør den i vaade Aar uforholdsmæssig kold, og Mangel af Tilløb fra høiere Land gjør den i varme Aar ofte saa tør, at fuldstændig Misvæxt kan indtræffe. Der findes store Strækninger, hvor Vandet ikke er reguleret og hvor Græsset uden al Cultur er overladt til sig selv — lige- som hos os — og der ere da Engene lige saa simple som hos os. En saadan ucultiveret Strækning fandtes for faa Aar siden tæt ved Hadsted; den tilhørte Regje- ringen, der i sin Tid havde overtaget den paa Grund af Skatterestancer og var saa slet, at den kun gav i aarlig Leie 1 Rdlr. pr. 5/s Tønde Land. Jeg undersøgte denne Græsbund, og fandt den suur og uden alt animalsk Liv. Den havde tidligere ofte staaet under Vand, og var senere aldrig afgravet; der var høstet Hø hvert Aar, og kun om Vinteren gik der nogle Faar. Da jeg derfor engang blev anmodet om at angive en fordeelagtig Speculation, henviste jeg til Opdyrkningen af disse Enge, og da Sagen saaledes var bragt paa Bane, besluttede Regjerin- gen sig til at sælge dette Land ved Auction. Hoslig- gende Bønder fik Tilslaget, og da al Kalk under Suur- hedstilstanden var udtomt, lode de den mergle, og i de