Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

40 Surrogater i dets Sted. Græsset findes nu i saa ringe Mængde, at vi aarlig udføre circa 40,000 Stkr. magert Hornqvæg, for at det kan fedes, hvor det natur- lige Græs endnu findes, og vi have indført Planter, der ikke hore hjemme i vor Jordbund, for at erstatte det med stor Opoffrelse af Arbeide og Capital. Klover, Koer, Kartofler, Oliekager, Kornets Kjerne saavelsom dets usle Straa og Drank, maa skaffes tilveie, og efterat man i nogen Tid har sat sin Lid til disse Jordens nye Produc- tioner, svigter den ene efter den anden: Kartoflen bliver Jorden bliver træt af Kløver og Korn, siger man betegnende nok, og den trætte Jord gives dog ikke Tid til at udhvile sig efter Anstrængelsen. Man producerer et fedt Kjød af Drank, der staaer langt tilbage for det græsfedede, og maaskee er ligesaa usundt som selve Drankerens. Overalt tales om Mangel paa He, men saasnart et Stykke Eng eller andet Græsland tilfældig er blevet frit for skadeligt Vand, griber enhver Forpagter, ja selv Selveierbonden, med største Begjærlighed til at ploie disse Stykker, for at hoste Korn med en ßieblikke- lig stor Fordeel og en varig Forringelse af hele Gaar- dens Værdi, istedetfor at gjøre et ringe Udlæg for atter at bibringe dette Græsland en Forbedring. Alt det Græs, vi kunne tage fra Engen, føres bort for at skaffe Gjød- ning til de andre Marker, og ikke ved atter at paaføre Gjødning, knapt med lidt Arbeide, erstattes denne Kov- drivt. Er Engen saaledes tilsyneladende heelt ruineret, saa anvende vi det unaturligste Middel for atter at pine Lidt frem, men til sammes yderligere Fordærvelse; vi give den mere Vand, om den allerede lider nok saa