Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

41 meget deraf; vi overrisle den, og hvor galt dette i de fleste Tilfælde er, vil nedenfor blive viist. — Men hvortil har denne Drivt drevet os? Jeg kjender Gaarde, der give 12 à 20 Rdl. i Forpagtning af Agerjorden og hvor man ikke vil give 3 Rdl. om Aaret for Engen, samtidig med, at der gives 40 à 50 Rdl. aarlig Leie af det Græsland i Slesvig, der behandles planmæssigt som Græsningsland. Ved som oven nævnt aarlig at udføre 40,000 Oxer magre, istedetfor græsfede, taber Landet aarlig circa 2 Millioner Rigsdaler i Græsningspenge, som intet andet Land under lignende Forhold ville have und- ladt at tilegne sig; men langt mere tabe vi derved, at det Qvæg, vi selv fortære, maa slagtes inden det har naaet den Kjødvægt, der er det naturligt, eller som det ved en bedre Fodring et Aar tidligere ville have op- naaet. At en enkelt Plet Eng kan gjore en Undtagelse, ligesom at ikke Alle lige meget have gaaet i det feile Spor, er en Selvfølge; men at Maaden, hvorpaa de større Gaarde have været bortforpagtede til Landets dygtigste Landmænd, saaledes at disse ikke havde nogen Interesse for Gaarden udover deres Forpagtningstid, maa vistnok væsentlig have bidraget til dette mislige Forhold, og at dette Forhold virkelig er saa misligt som af mig frem- stillet, vil vistnok af Mængden indrømmes, ligesom det ogsaa fremgaaer ved Sammenligning med andre Lande. Saaledes har Conferentsraad David oplyst i et Foredrag i Landhuusholdnings-Selskabet den 11te Marts 1868 og indrykket i Selskabets Tidsskrift: at i det egentlige Eng- land af det hele productive Areal af 22,9 Millioner acres anvendtes: ■