Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

42 til Sædeavl ..........................7,4 Millioner acres - Grønfoder ............2,7 — — - Brak ......................0,7 — — - Kløver og deslige Høslet 2,4 — — og permanent Græsning . . 9,4 — — medens der i Danmark i samme Aar, nemlig 1866, af 4,510,216 Tdr. Land anvendtes: til Avling af Sæd og Rodfrugter etc. 2,023,698 Tdr. L. af Agermark til Afgræsning af Huus- dyr og Høslet .........................1,416,324 - - til Brak .................................352,362 - - og til Eng og Overdrev til Afgræs- ning, altsaa svarende til de engelske vedvarende Græsgange 717,832 - - altsaa omtrent kun 16 pCt. imod i England 41 pCt., hvorhos de engelske Græsgange ere i Drift og vore som Regel henligge uden al Drift. Det der derefter nærmest maa ligge os paa Sindet, er at søge at bidrage til at disse 16 pCt. blive til cul- tiverede Enge istedetfor hvad de nu ere: Kjær, Moser og Lavninger uden Vegetation, eller som jeg i første Af- snit har kaldet dem, «Frostmoser». Jeg skal derimod lade udenfor Betragtning de saakaldte vedvarende Græs- gange paa høiere liggende Land, som jeg ikke har havt Anledning til specielt at beskjæftige mig med. Der er ovenfor omtalt, at Græsbunden i en Eng enten den er god eller slet hovedsagelig er sammensat af de samme Græssorter. Det er imidlertid tydeligt, at dette kun gjælder under nogenlunde lignende Fugtighedsfor- hold, og at navnlig de yppigste Græssorter fordre megen Fugtighed. Heri ligger Grunden til, at Enggræsning er