Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

43 mere værd end Græsning paa høiere liggende Land, og det bliver af Vigtighed at samle de Erfaringer, der kunne lære os, hvilken Fugtighedsgrad der fordres for disse Græs- sorter, som Naturen specielt har anviist for Engbunden. Af Erfaringer i saa Henseende skal jeg fremsætte følgende: I de bedst cultiverede Marskenge seger man altid at holde Jorden fugtig, selv i de Kog i Holland og Belgien, hvor man ved Maskinkraft er istand til at regulere Van- det fuldstændigt, holdes Grøfterne fulde af Vand saa langt ud paa Sommeren som muligt. I den slesvigske Marsk, hvor man ikke i den Grad har Kaadighed over Vandet, holder man det ligeledes i Grøfterne saalænge som mu- ligt ved mindre Dæmninger, og naar det derfra har truk- ket sig ind i Jorden eller er fordampet, er man ofte nødt til at slippe det salte Vand i Grøfterne, for derved at drive Grundvandet op til Planterødderne. Om Vin- teren lader man derimod altid saameget Vand flyde bort som muligt, og man sorger altid for, at ingen Eng bliver overskyllet af Vandet, og at det overalt let kan flyde af Overfladen. Det er saaledes blevet Praxis i enhver god Marskeng at have 4 Fod dybe Grøvter med 8 Fods Brede foroven omkring Marker paa ikke over 4 à 6 Tdr. Lands Størrelse, og hele Fladen afgrøftet ved smaa 12 à 18 Tommer mindre Grøvter, hvoraf Fylden anvendes til Forhøielse af Agrenes Midte, saa at alt Overvand ved disse Grøfter føres til Hovedgrøfterne. Ved da at holde Vandet om Sommeren i disse sidste, opnaaer man at Grundvandet ved Jordbundens Haarrørskraft kan naae op til Græsplanternes Sugerødder i rigere Maal end dette lader sig gjore paa høiere Jorder, uden dog at gjore Jord- overfladen saa vaad, at den væsentlig afkjøles ved For-