Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

44 dampning, og man vinder ved deslige Grøfter en Ind- fredning, der tillader at Dyrene kunne gaae frit omkring og ikke saa stort Antal sammen, at den Ro forstyrres, hvorunder de trives bedst. De kunne da altid finde sundt Vand, naar de selv synes at de trænge dertil, og de kunne vælge det Foder, der passer dem bedst, især naar Driften indrettes baade til stort Qvæg, til Heste, Faar og Ungqvæg. En lignende Erfaring er det, at enhver god Engbund er fri for visne Græsrødder, og at jo slettere Bunden er, jo flere Græsrødder, gamle Græsstubbe, ja endogsaa Mos, er den opfyldt af. Den gode Græsbund har megen Muld; selv om den er paa en Mose, er Tørvens Særkjender for- svundne, den er hverken meget løs eller meget compact, og den er opfyldt af en Uendelighed af levende Orme, Insecter, Snegle og andre Dyr. At dette Dyreliv betinger Engens Bonitet er tydeligt, da man overalt anseer mange Muldvarpe som et sikkert Tegn paa en god Eng. De bidrage til at give Jorden en Porøsitet, som den ikke vilde beholde længe, naar den stadigt blev faststampet af Kreaturerne uden atter at løsnes og aabnes for Luftens Adgang. Disse Dyr erstatte for en Deel Drainingen paa vore Marker, der ofte er forsøgt i Marsken, men intet- steds har viist sig fordeelagtig eller vedblivende, idet Rørene den meste Tid maa være fyldte med Vand. Hvad Plantedækket angaaer, da er dette i en god • Eng altid frit for Mos, Halvgræssene og Padderokker som for Ukrudsplanter, hvorimod Hvidkløver og de egentlige Græssorter findes udbredt i tæt Bestand af faa Sorter, der variere, rimeligviis efter Undergrundens Beskaffenhed. Uagtet nu som ovennævnt den gode Engbund, den være nu paa Klæg, Sand, Torv eller Dynd, saaledes al-