ForsideBøgerOm Frostmoser og Marskeng…gulering af vore Vandløb

Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

Forfatter: E. R. Grove

År: 1870

Forlag: Otto Schwartz's Efterfølger (E. Jespersen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 86

UDK: 626.8 Gro

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
47 Qvælstof, og bragte under Cultur som Schørring-Sø eller Klinte-Sø paa Sjælland, vise de noksom, at der ikke findes Mangel paa noget væsentligt Næringsstof for de bedste Græsarter. Af Udseende er denne Jordart lys graabruun og saa fiindeelt, at der med det blotte Oie kun kan sees »noget der glimrer». Jeg har havt Leilig- hed til at see, navnlig Tastum-Søs Dynd, under Mikro- scopet, med den Veiledning ved Siden uden hvilken man kun seer en heel Verden af gaadefulde Væsener; men uagtet Analysen angav 75 pCt. Kisel og Leer, fandtes deri intet andet end Organismer, især af Krebsdyr, ja det der saae ud som Glimmer var Skaller af saadanne Dyr, og det der endnu med en 200 Gange Forstørrelse viste sig som et flint Pulver, var kun en ringe Masse, der af v. Post ved lignende Undersøgelser antoges for at være Infusionsdyrenes Excrementer. Dette viser hvad den chemiske Analyse alene ikke kan vise, nemlig at de forefundne Bestanddele i denne Jordbund forefindes deri i saadanne Forbindelser, der egne sig til at optages af det organiske Liv, og det er saaledes let forklarligt, hvorfor Enge anlagt paa saadan Bund give et overordent- ligt rigt Udbytte; at de i magre Aar kunne afgive Hø uden at kræve Tilførsel af ny Gjødning, samt at det kan betale sig, hvad der er mig bekjendt at skee paa flere Steder, at den kjøbes læsseviis af Bønderne for at bruges paa deres Agre i Lighed med Staldgjodning. Jo mere deslige Søer tilføres det brune humussyre- holdige Vand, der løber fra Skovene eller Moser, desto mere farves dette Dynd og indhylles af Humus, der efterhaanden trænger det animalske Liv tilbage, som denne Dynd skylder sin Tilblivelse I samme Grad ind-