Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

46 ledes findes næsten overalt, hvor man har god Marsk eller Eng, vil dog rimeligviis kun have den Betydning, at den viser os hvor vigtig Vandets rigelige Tilstedevæ- relse i Undergrunden er for Enggræsset. Efter saaledes at have fremfort hvorledes den gode Engbund seer ud, for Sammenligningen med den mindre gode eller slette, skal jeg gaae over til nærmere at beskrive de forskjellige Arter af Jordbund i vort Land, der særdeles egne sig til Opdyrkning af Eng paa Grund af deres hydrografiske Beliggenhed. Af alle Jordlag i vort Land, er der vistnok intet der i Frugtbarhed kan sammenlignes med den egentlige Dyndbund i de af vore Soer, der ikke ere omgivne af Skov eller i Aarhundreder ikke have været omgivne af saadanne. De ere vel indbyrdes noget forskjellige, men af de jeg kjender noget til, vil jeg nævne Scherring-Sø, Ove-So, Tastum-Sø og Kolindsund-Sø som de større og af utvivlsom Bonitet. Bunden i denne Art Søer er ikke beskreven af vore Geognoster. Det er en Dannelse, der følger efter Dannelsen af Mosekiselen paa de Steder, hvor der ikke er nogen væsentlig Tørvedannelse, og ligesom Mosekiselen skyldes en Vegetation i Vandet af Conferver og de aller laveste Dyr eller Planter, navnlig de kisel- dannende Diatomeer, skylder de skovløse Søers Bund deres Dannelse et mere udviklet Dyreliv, livoriblandt Vandlopper, Cycloper etc. fremtræder ved Siden af Diato- meer, Desmerider etc. Af de nævnte og flere lignende Søers Bund har jeg de chemiske Analyser; uagtet varie- rende i Forholdene, indeholde de alle rigelig Kalk og Kiseljord, Spor eller noget mere af Fosforsyre, Svovlsyre og Alkalier, rigelig organiske Bestanddele med meget