Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

61 fede Landsbyer; men det hjelper ikke, i al Fald ikke saa, at man virkelig kan andet end haabe paa en Fremtid. Dette ligger i, at det er den samme Confervedannelse med Diatomeer, der atter og atter gaaer for sig, og den danner et tæt Lag, ligesom af mange Lag Papiir over hverandre, der ofte et Par Tommer tykt dække Grunden. Naar man roder i den, kan man trække dette Lag af Grunden som et sammenhængende Teppe, og under den ligger den naturlige Sandflade, men sort og uendelig suur; selv om den ligger tor hele Sommeren, indgaaer den ikke i nogen Forbindelse med Undergrunden, den bearbeides ikke synligt af noget Dyr, men er aldeles analog med det Overtræk, som jeg tidligere i «Tidsskrift for Landoeconomie» har omtalt som det Overtræk, der under visse Localforhold sætter sig paa den frugtbareste Klæg og forvandler den til den ufrugtbare Sturt: de svovlsure Jernforiltesalte ansamle sig under en saadan lufttæt Hinde i en saadan Grad, at den oprindelige, selv bedste Jord derved ødelægges. Har man da kun op- naaet dette Resultat ved at gjore Udgivter til Veirmøller og deslige og fegtet sig igjennem med disse til Erkjen- delsen af, at man endog dermed har gjort Skade, saa er det den sidste Skuffelse. At det samme Confervelag, det som Ehrenberg kal- der «Wiesenpapier», i Engen skulle være til Gavn eller bevirke andet end forøget Suurhed, kan man saaledes ikke for Alvor mene, naar man gjør sig den Uleilighed at lære det nøiere at kjende Da dette Engpapiir, som det ogsaa kaldes, nu altsaa er Alt hvad man opnaaer at ansamle af nye Stoffer ved en saadan «Sætten under Vand» af Engene, saa kan den ikke forøge Frugtbar-