Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

62 heden, men den kan mulig gjøre Skade, og at dette er Tilfældet, troer jeg at kunne paavise, naar man vil følge mig i en Undersøgelse af Betingelserne for Plantens Ernæring, navnlig igjennem den Muldjord, der jo kjen- des af Enhver og altid følger med og staaer i Forhold til Vegetationens Mængde og Værdi. v. Post giver følgende Beskrivelse af Muldjorden: «Undersøger man Muldjorden med Mikroskopet, det være sig fra Bjerg, Skov, Eng, Mark, eller fra Haver og Byers Nærhed, hvorsomhelst man finder selv mindre Oplag deraf, gjenkjender man dens nære Slægtskab med Mose- kisel og Dynd (som ovenfor er omtalt) deri, at dens meest voluminøse Dele bestaae af itubidte Plantedele af mange Grader af Fiinhed, samt grynede Ansamlinger af brune farveløse eller afrundede Partikler, der ikke yder- ligere ved Mikroskopet kunne deles. Disse Ansamlinger opløses ikke af Vand, men bibeholde deres Form, til- deels ogsaa deres Farve, selv om de koges i Vand, eller behandles med stærke Syrer eller Alkalier. I denne Hovedmasse ligger indblandet i utallig Mængde Levnin- ger af alle Slags, men fortrinsvis i de øvre Muldlag, og der let kjendelige med de blotte Oine, Former, der tyde- lig ere Insecters og andre Dyrs Excremeuter, og som ofte udgjere Halvdelen eller endog to Trediedele og mere af den hele Masse. Selv de fineste, fraskilte Dele, der kun ved Mikroskopet kunne skjelnes, vise sig uimodsige- lig som Dyreexcrementer eller Affald fra Dyr, saa at, naar man frasigter de grovere 1 à 2 Linier lange Dele af Græsrødder og andre Plantedele, hele den øvrige Deel, med Undtagelse af Sand og Leer, hvilke iøvrigt ogsaa