ForsideBøgerOm Frostmoser og Marskeng…gulering af vore Vandløb

Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

Forfatter: E. R. Grove

År: 1870

Forlag: Otto Schwartz's Efterfølger (E. Jespersen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 86

UDK: 626.8 Gro

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
63 findes indblandede indeni Excrementerne, kan som et Hele siges alene at bestaae af Dyreaffald. Med blotte Oine kan man endvidere udskille en ringe Mængde Planterødder, Bladdele, Slam og Frugt- dele, Frø i lieelt eller deelt Tilstand; Dyredele, som Been og Skjel af Insecter, især af Coleoptera, og under Mikroskopet endnu en stor Masse Former, hvoriblandt endnu levende eller døde Insecter, Insectlarver, Orme- arter, acaria, Landsnegle og sluttelig de af Ehrenberg, som særdeles characteristiske for Muldjorden angivne Rhizopoderma, der ofte forekomme i saa stor Mængde, at et Stykke saa stort som et Knappenaalshoved inde- slutter 50 til 60 Exemplarer deraf, hvorimod egentlige Infusionsdyr eller Diatomeer ere sjeldne.» I Forhold til som en saadan Muldjord er meer eller mindre frugtbar og rig paa Indblanding af Undergrunden, viser endvidere Chemikerne os, at Muldjorden bestaaer af alle de Grundstoffer, som Planten brnger til sin Aske, skjendt han ikke altid kan angive, i hvilke Forbindelser de findes, og med Hensyn til Muldens organiske Be- standdele kan Chemien vel endnu ikke give megen Op- lysning; men den lærer os dog, at disse ere af en vidt forskjellig Natur fra de Forbindelser, der findes i Mose- jorden, hvor det er Humussyrer, Harpixer, Kildesyre etc., der udgjør den Deel af Massen, der giver den Farven; modens det i Muldjorden er qvælstofholdige Forbindelser med de indifferente organiske Bestanddele, der danner Massen, som giver denne dens mørke Farve. Saaledes at naar jeg tidligere specielt har omtalt Ammoniaken som de qvælstofholdige Gjødningers Substants, saa findes denne maaskee slet ikke i Muldjorden, hvorimod Am-