Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

64 moniakens Qvælstof er indgaaet de Forbindelser, der charakterisere Muldjorden og danne Overgangen til at blive for Planten modtagelig Næring. Betragte vi nu selv Muldjorden og hvad der synes at foregaa i den, saa vil det være mig tilladt at tilbage- kalde i Erindringen, at det hele organiske Liv paa vor Jordflade synes at bero paa en evig Vexelvirkning imel- lem et animalsk og et vegetabilsk Liv. Dyreverdenen henter sin Næring fra Planteverdenen for atter ved sin Gjødning og sin Krop at give Næring til Planteverde- nen; og jo mere kraftigt den ene af disse organiske Virksomheder udvikler sig, desto kraftigere følger den anden efter. Hvad der foregaaer over Jordfladen er os Alle tydeligt, men det er maaskee ikke Alle, der har lagt Mærke til det uendelige dyriske Liv, der bevæger sig under Jordens Overflade; ogsaa der fortæres Plantedelene, især Plantens Rødder, og forandres til Gjødning, ja selv de paa Jordoverfladen affaldne Plantedele eller oplugede Planter see vi bringes ned, især af Regnorme, for der at gjøres til Gjødning, og Dyrelivet i Muldjorden er saa uendelig stort baade med Hensyn til Arternes Antal som til Individernes i hver Art, at Virksomheden der, vistnok er ikke ubetydelig større end over samme; hvorom man da let kan overtyde sig ved at betragte frisk, god Ager- jord gjennem en Loupe. Hvormeget en enkelt Dyreart paa et givet Sted kan udrette for Forvandlingen til Muld observerede Professor Schotte i 1869 ved Under- søgelse af Palsgaard Plantage, der var plaget af en Larve som aad Træernes Naale; derved var liele Jordbunden blevet bedækket med et 1 à2 Tommer tykt Lag af dette Dyrs Excrementer, alle af samme bestemte og særegne