Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

71 anvendt i et Par Landsbyer i Slesvig: Man besluttede sig nemlig til at rense hele Byen, og man kjorte Jord- voldene bort og satte andre Hegn; man udgravede Grov- terne langs Veiene, ja man bortkjørte ofte større Hm- ninger paa Vei eller ved Husene for at kjere al denne Fyld ned paa Moseengene, og fik saaledes med det samme Arbeide baade rene Gaarde og god Eng, idet denne Fyld naturligviis ikke var reen Sand. Hvor der imidlertid ikke tibyder sig deslige Leiligheder, bør vist- nok en af Professor Arrhenius anbefalet og, som jeg har hørt nu i Sverrig, meget anvendt Methode kunne til- raades baade som billig og særdeles virksom. — Hvor man opdriver nye Kjær eller Moser og derved faaer en Deel Stubbe og Tuer, maaskee ogsaa Tørvefyld, som man ikke har Brug for til Udfyldning af Huller, raader han til at lade saadant Brændmaterial tørre og brænde i en Mile, helst i Kanten af en Bakke, og at tildække denne Mile med et Lag Leer, saaledes at dette faaer en Bræn- ding, der er saa svag, at det ikke brænder sammen til Steen. Det er bekjendt nok, at Leer indeholder de fleste af de uorganiske Stoffer, som Planten bruger til Næring i stor Mængde, men i en Tilstand, hvori de vanskelig optages af Planten; men at en svag Brænding foranle- diger en Stofvexel, hvorunder Kalk, Kali og Kiseljord indgaae Forbindelser, saa at disse Bestanddele meget lettere end tidligere kunne komme Planten til Nytte. Brændingen vil altsaa bevirke, at Lerens Bestanddele bliver lettere modtagelige for Planten end tidligere, den bliver som et fiint Pulver, der blander sig med Asken af Brændselet; kan altsaa let kastes ud over Engen lige- som Asken, og man vil med en ringe Mængde deraf