Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb
Forfatter: E. R. Grove
År: 1870
Forlag: Otto Schwartz's Efterfølger (E. Jespersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 86
UDK: 626.8 Gro
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
udrette mere til en heldig chemisk Sammensætning end
ved en langt større Mængde udkjort Leer, Mergel eller
anden god Fyld. Det er en Fordeel, at denne Paafyld-
ning er meget fnndeelt og ikke bestaaer af grove Sands-
korn, som Dyrene vanskelig kunne faae ned. Jo mere
Felsspath og Glimmer Leren endvidere indeholder, desto
bedre er dens chemiske Sammensætning. Man kan under
Brændingen ved at paafylde mere Leer, hvor Flammen
truer med at bryde igjennem, sørge for, at denne ikke
bliver stærkere, end at Alt vedbliver at være et Pulver,
der især efter Brændingen let falder fra hverandre.
Hvad angaaer Mergling af saadan Jord, da har den
ikke altid viist sig fordeelagtig. Det synes ikke som om
Enggræsset trænger til overvættes megen Kalk, og da
den let senere kan prøves paa et mindre Stykke, og en
hyppig Paafyldning, der dækker de fremskudte Rødder,
altid er til Nytte i den Art Enge, troer jeg ikke, at man
fra Begyndelsen af Engens Omdannelse skal anvende
større Bekostning paa Overfyldning med uorganiske Be-
standdele end Forholdene med en rimelig Oeconomi med-
fører.
Brugen af Marskenge eller af Enge overhoved er
et Spørgsmaal af en noget egen Natur i et Land som
vort, hvor man endnu ikke kjender andet end et com-
bineret Agerbrug, afstukket ved Vane og udviklet ved en
langsom Forbedring af dets enkelte Detailler.
Ved vedvarende Græsgange er det Brugen, der træ-
der istedetfor Driften; naar jeg bruger en Græsgang paa
den naturligste Maade, ved kun at arbeide lidet i den,
men overlader den saa at sige aldeles til Kreaturene, saa