Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

76 ædt det bedste føres de paa Nr. 2, og Ungqvæg og Heste føres paa Nr. 1; efter nogen Tid føres Studene paa Nr. 3, Ungqvæget følger efter, og Faarene sættes paa Nr. 1, hvorved da Besten af Græs bliver tæt afgnavet — ikke for tæt i en meget tor Tid. Naar da der- efter hele Besætningen rykker et Nr. frem, gives Nr. 1 Tid til atter at tilgro med nyt blødt Græs, saa at naar Studene bringes derpaa, de da tage stærkt til i Vægt, og da den øvrige Besætning følger efter i samme Orden som begyndt, gives baade Oxer og Beder det for dem tjenligste Foder. En saadan Drift ville navnlig passe godt, hvor man har anlagt nye Enge, der endnu ikke ere i den Stand, at de kunne tjene som bedste Fedegræs for Oxer, hvorimod man senere vil have mere Fordeel ved at sætte saa mange Oxer og Beder paa samme Mark, at Græsset aldrig faaer Tid til at blive liaardt, medens Ungqvæg og Heste gives mindre værdifuldt Foder. Paa en god Fedegræsning skal man ikke sætte Køer; man finder, at Engen lider noget ved dem, formodentlig fordi Fosforsyren bliver i Koens Mælk, medens Oxen ikke har Brug for den og altsaa kaster den fra sig i Gjod- ningen; i saa Tilfælde vilde Beenpulver være et Erstat- ningsmiddel. Gjæs maa aldrig tilstedes Adgang paa Engen, de rive hele Græsplanten op, og deres Gjødning er for skarp, saa at den skader den Plet, hvorpaa den falder. Jagten maa ogsaa forbydes saalænge Kreaturene ere paa Marken, da baade Hunden og Skuddene bringe Oxerne i for stærk Bevægelse og jager Faarene over eller i Grovterne; men saameget bedre bliver Jagten da gjerne i November. Med nogle sindige Klappere kan man