Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

77 imidlertid uden Skade drive Marsken af eller reise en Flok Høns, som man har seet kaste sig. Ved denne Behandling bruges ivrigt saa at sige ingen anden Røgt, end at man af og til seer efter, at man har sit Tal. Om Efteraaret paasees, at Alt er saa tæt afgnavet som muligt, og hvert 5te eller 6te Aar oprenses alle Grøvter, skjøndt ikke baade store og smaa i samme Aar. Oprensningen spredes godt ud over hele Fladen, af de store Grøvter dog først efter at det er godt udluftet.. Om Vinteren besætter man med Faar eller Beder lidt over 1 Stk. pr. Td. Land. De ville da finde rigelig Næring, til enhver Tid, da ikke megen Snee dækker Marken, de vilde holde sig sunde, men maa selvfølgelig kun klippes een Gang om Aaret og være af en haardfør Kjødfaarrace. En Marskeng er undertiden udsat for at lide af Ukrud. Det almindelige Tagrør er ikke til Skade i Marken, da det begjærligt afgnaves af Kreaturene, der derved fordrive det; men i Grøvterne kan det være til megen Ulempe, da det lokker Kreaturene efter sig; det maa i Mai og Juni skjæres af under Vandet, saa at dette trænger ind i Planten, hvorved denne da raadner og forsvinder. Tidsler kunne ofte tage Overhaand, især i ny anlagte Enge; de maa ikke stikkes af med et Spade- snit, da de derefter kun skyde flere Skud; men de maa rives op, saa at Roden spaltes, hvilket let kan gjøres med et kløftet Jern paa et Skaft, der er krumt forneden, saa at man kan fatte om Roden og vippe den op. Føllefod er det vanskeligste Ukrud; i Marsken har man ingen Middel derimod, jøg skal Udstrøning af Salt om