Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Barok. Rokoko. 87 søge deres Brød udenfor Riget, 11, dels Mestere, dels Enker, levede af Almisse, 10 Mestere formaaede ikke at betale deres Kvartals- penge til Lavets Fattige, og af de resterende kunde nogle ingen Svende holde, andre ingen Drenge. Det staar muligvis i Forbindelse med den saaledes skildrede sörgelige Tilbagegang, at Guldsmed Jean Français Fistaine 1774 havde faaet Tilladelse til at bortspille sine Juveler og Pretiosa ved et Lotteri, og sikkert er det, at Arveprins Frederik blev rört. Guldberg lod ham skrive: «Guldsmedlavet her i Byen gjör mig ondt og maa hjælpes». Men dog kom det ikke strax til noget Resultat. 1781 klager Lavet paany: «69 Familier, som Guldsmedlavet bestaar af, se deres totale Ruin og Undergang ved denne saa landskadelige Handel», men saa slaar ogsaa det længe ventede Öjeblik, Overdaadigheds-Forordningen af 1783 bestemmer: «Alt fremmed Guld- og Sølvarbejde, som herefter i de kgl. Lande indføres, skal være at konfiskere, hvor det forefindes» L Enevolds- magten satte her en af sine mange Tvangsblomster, men den kom mærkelig sent og levede ikke længe. Lavet var «inderlig rört» ved den store Naade, som det «efter mange forgjæves Ansøgninger er bleven ved denne höjpriseligste Forordning allernaadigst vederfaret». Men 39 af dets 72 Mestere syntes dog ikke om, at Forordningen samtidig væsentlig forbød Taffel- og Tebordsservicer af Guld og Sølv. De bad om, at saadanne frem- tidigt som hidtil maatte anskaffes og bruges, og saa fremsatte de tillige en allerunderdanigst Anmodning om, at Forbudet mod Ind- førsel af Sølv og Guld maatte udvides til at omfatte «al Slags Plade- eller Plaitingsarbejde», d. v. s. det da opkommende Pletarbejde 2. Intet af hvad de saaledes androg om, blev imidlertid bevilget. Nye Anskuelser gjorde sig sejrrigt gjældende i Ly af Tidens Løsen «Oplys- ning». Indførselsforbudet blev ikke alene ikke udvidet, men dette saa længe eftertragtede og saa höjt skattede Forbud gik fuldstændigt tabt for dem. Toldforordningen af 1797 hævede det sammen med næsten alle bestaaende Indførselsforbud, og det stadigt voxende Guldsmede- lav har sikkert staaet lige saa fremmed overfor denne indgribende Reform som overfor den Bestemmelse, der i 1788 aabnede Lavet for Jøderne 3,