Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst
År: 1885
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 182
UDK: IB 338.6(489) Kjøb
Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Barok. Rokoko.
87
søge deres Brød udenfor Riget, 11, dels Mestere, dels Enker, levede
af Almisse, 10 Mestere formaaede ikke at betale deres Kvartals-
penge til Lavets Fattige, og af de resterende kunde nogle ingen
Svende holde, andre ingen Drenge. Det staar muligvis i Forbindelse
med den saaledes skildrede sörgelige Tilbagegang, at Guldsmed Jean
Français Fistaine 1774 havde faaet Tilladelse til at bortspille sine
Juveler og Pretiosa ved et Lotteri, og sikkert er det, at Arveprins
Frederik blev rört. Guldberg lod ham skrive: «Guldsmedlavet her
i Byen gjör mig ondt og maa hjælpes». Men dog kom det ikke
strax til noget Resultat. 1781 klager Lavet paany: «69 Familier, som
Guldsmedlavet bestaar af, se deres totale Ruin og Undergang ved
denne saa landskadelige Handel», men saa slaar ogsaa det længe
ventede Öjeblik, Overdaadigheds-Forordningen af 1783 bestemmer:
«Alt fremmed Guld- og Sølvarbejde, som herefter i de kgl. Lande
indføres, skal være at konfiskere, hvor det forefindes» L Enevolds-
magten satte her en af sine mange Tvangsblomster, men den kom
mærkelig sent og levede ikke længe.
Lavet var «inderlig rört» ved den store Naade, som det «efter
mange forgjæves Ansøgninger er bleven ved denne höjpriseligste
Forordning allernaadigst vederfaret». Men 39 af dets 72 Mestere
syntes dog ikke om, at Forordningen samtidig væsentlig forbød Taffel- og
Tebordsservicer af Guld og Sølv. De bad om, at saadanne frem-
tidigt som hidtil maatte anskaffes og bruges, og saa fremsatte de
tillige en allerunderdanigst Anmodning om, at Forbudet mod Ind-
førsel af Sølv og Guld maatte udvides til at omfatte «al Slags Plade-
eller Plaitingsarbejde», d. v. s. det da opkommende Pletarbejde 2.
Intet af hvad de saaledes androg om, blev imidlertid bevilget. Nye
Anskuelser gjorde sig sejrrigt gjældende i Ly af Tidens Løsen «Oplys-
ning». Indførselsforbudet blev ikke alene ikke udvidet, men dette
saa længe eftertragtede og saa höjt skattede Forbud gik fuldstændigt
tabt for dem. Toldforordningen af 1797 hævede det sammen med næsten
alle bestaaende Indførselsforbud, og det stadigt voxende Guldsmede-
lav har sikkert staaet lige saa fremmed overfor denne indgribende
Reform som overfor den Bestemmelse, der i 1788 aabnede Lavet
for Jøderne 3,