Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

88 Enevældens Tid. To Aar efter denne Bestemmelse var den endnu ikke benyttet, men saa, hedder det i Lavsprotokollen, blev der kommuniceret Lavet en allerhøjeste Bevilling af 14 Maj 1790, «hvorefter Frederik Ekström, der forhen var tilladt som Frimester at ernære sig af Professionen, maa an- tages som Mester i Lavet uden at gjöre Mesterstykke, imod at han i Professionen forsvarligen og for billig Betaling oplærer Agent Hen- riquez’ Sön saavelsom andre Drenge af den jødiske Nation». Og nu kom der flere jødiske Lærlinge, 1791 indskreves Meyer N. Levy som Dreng hos Anton Mutzius, i 1794 indskreves to Drenge, i 1795 tre o. s. v., og 1799 stod Meyer Nathan Levy som den förste jø- Fig. G6. Pokal, gjort i Banders 1783 af J. Friis. Tilh. Ilanders Kjøb- jnands Liglav. i/2. kan findes til at beskjæftige diske Mester i det kjøbenhavnske Guld- smedelav1. Begeringen optraadte liberalt, men Lavet sympatiserede ikke hermed. Da der i 1794 var bleven nedsat en Kom- mission, der skulde reformere Lavsvæ- senet i frisindet Retning, skrev Guld- smedene til den: «Vi ønske Intet heller end at se flere og mange af vore Med- borgere beskjæftigede med vort Arbejde, vi ønske det af Hjærte og i Overens- stemmelse med Regeringens Hensigt, hvis Vilje det er at formere vort Tal med flere frie Hænder. Men hvortil nytte disse frie Hænder det Almindelige, om vi saa maa spôrge, naar intet Arbejde disse fuldkomment med» 2. Enevælden havde ikke opdraget Landets Borgere til at staa paa egne Ben; de havde kun lært at henvende sig til Regeringen og saa vente Alt af den. De böjede sig ydmygt for den, men de böjede sig ogsaa for Andre, saaledes som det for de kjøben- havnske Guldsmedes Vedkommende karakteristisk oplyses af følgende Passus i Tilførselen i deres Lavsprotokol vedrorende Mødet den 14 Oktober 1768: