Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Barok. Rokoko. 91 Sølvspiseskeer færdige i mindre Tid og meget bedre end nogen Guldsmed her kan gjöre en eneste, og det alene fordi han har bedre indrettet Værktôj, da derimod en Fil, en Hammer og et Blæseror er næsten det eneste Værktôj, en dansk Guldsmed i Al- mindelighed kjender, og hvor kan de da arbejde for saa let Kjøb som Fremmede» 1. Der foreligger formentlig kun Meddelelse om, at en eneste Guldsmed søgte at bryde nye Baner; det var Hof-Juveler og Stads- guardejn Frederik Fabritius, og for ham — mislykkedes det. Den Fabritiusske Slægt var en gammel Guldsmedeslægt. Chri- stoffer Fabritius nævnes som Oldermand 1696, og fra 1722 leverer Frederik Fabritius (f. 1687) stadig Gjenstande til Hoffet, i det nævnte Aar bl. A. et Guld-Teservice til 1281 Rd. 1731 gjör han en ny Krone til Dronning Sofie Magdalene, fra 1735 til 1741 er han Fig. 69. Sølvstempel med Odenses Lillie (Fra Balsambøssen Fig. 61). Fig. 68. Sølvstempel med det Fabritiusske Mærke. (Fra Temaskinen Fig. 58). Guldsmedelavets Oldermand, og 1741 bliver han Stadshauptmand i Kjøbenhavn. Hans Son Christoffer Fabritius (f. 1710) arbejder som Svend med paa Sofie Magdalenes Krone, og 1749 bliver han Myntguardejn. Men han maa have været svagelig, ti alle- rede i 1761 bliver han fritaget «fra den Del af Tjenesten, som vedkommer Mynten», d. v. s. han bliver nu udelukkende Stadsguar- dejn, en Stilling, som hidtil stiltiende havde ligget i Myntguardejnens, og i 1767 faar han sin Son Frederik Fabritius (f. 1740), der sam- tidig betegnedes som hans Efterfølger, til Medhjælper. Det er denne Frederik Fabritius, som der ovenfor er sigtet til. Allerede for 1767 havde han været udenlands i nogle Aar og besøgt Paris, London og Berlin, bl. A. for at undersøge Guardejnforholdene i disse Byer, men han offrede sig ikke udelukkende for denne Virksomhed. 1771 blev han indskreven i Lavet som «Guldarbejder-Mester», og hans Mesterstykke, «en Guldelefant, som overalt var carmeseret med Bril-