Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst
År: 1885
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 182
UDK: IB 338.6(489) Kjøb
Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
Enevældens Tid.
lanter og af fineste Arbejde», erklæredes af Lavet for «et stort Kunst-
stykke». Fabritius fik efterhaanden en betydelig Guldsmedeforret-
ning, og i 1778 blev han udnævnt til Hof-Juveler. Da Kjøbenhavns
Guldsmede i 1781 gjorde Rede for, hvor store Lagere de havde,
viste det sig, at hans var det næststørste h Han var sikkert en Tid
en velstaaende Mand, men de sloje Tider øvede ogsaa sin Indflydelse
paa ham. Derfor gav han imidlertid ikke tabt, han besluttede tvært-
imod at anlægge en Plet- og Knapfabrik i Kirke-Saaby, Vest for
Roskilde, hvor hans Svoger, Præsten Th. S. Heiberg, alt havde et
Fig. 70. Ordenen de l’union parfaite, indstiftet
d. 7 Avgust 1732 ved Kristian VI’s og Sofie
Magdalenes Bryllup (Rosenborg).
Fig. 71. Matildeordenen, indstiftet d.
29 Januar 1771 af Dronning
Karoline Matilde.
Floretspinderi og en Baandfabrik i Gang. I Juni 1786 fik han det
fornødne Privilegium, men da der i 1794 kom to engelske Pletfabri-
kanter hertil med engelske Maskiner og Arbejdere, gik det tilbage
med hans ved Landarbejdere drevne Virksomhed; den vedblev dog
til ind i dette Aarhundrede, men sygnede efterhaanden hen. I 1797
blev han Medinteressent i Oprettelsen af et Valseværk, paa hvilket
Görtiere og andre Professionister kunde faa Kobber- og andre
Plader med eller uden Forgyldning valsede, men heller ikke denne
Virksomhed fik blivende Betydning for ham. Det gik tilbage for