ForsideBøgerMeddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

År: 1885

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 182

UDK: IB 338.6(489) Kjøb

Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
92 Enevældens Tid. lanter og af fineste Arbejde», erklæredes af Lavet for «et stort Kunst- stykke». Fabritius fik efterhaanden en betydelig Guldsmedeforret- ning, og i 1778 blev han udnævnt til Hof-Juveler. Da Kjøbenhavns Guldsmede i 1781 gjorde Rede for, hvor store Lagere de havde, viste det sig, at hans var det næststørste h Han var sikkert en Tid en velstaaende Mand, men de sloje Tider øvede ogsaa sin Indflydelse paa ham. Derfor gav han imidlertid ikke tabt, han besluttede tvært- imod at anlægge en Plet- og Knapfabrik i Kirke-Saaby, Vest for Roskilde, hvor hans Svoger, Præsten Th. S. Heiberg, alt havde et Fig. 70. Ordenen de l’union parfaite, indstiftet d. 7 Avgust 1732 ved Kristian VI’s og Sofie Magdalenes Bryllup (Rosenborg). Fig. 71. Matildeordenen, indstiftet d. 29 Januar 1771 af Dronning Karoline Matilde. Floretspinderi og en Baandfabrik i Gang. I Juni 1786 fik han det fornødne Privilegium, men da der i 1794 kom to engelske Pletfabri- kanter hertil med engelske Maskiner og Arbejdere, gik det tilbage med hans ved Landarbejdere drevne Virksomhed; den vedblev dog til ind i dette Aarhundrede, men sygnede efterhaanden hen. I 1797 blev han Medinteressent i Oprettelsen af et Valseværk, paa hvilket Görtiere og andre Professionister kunde faa Kobber- og andre Plader med eller uden Forgyldning valsede, men heller ikke denne Virksomhed fik blivende Betydning for ham. Det gik tilbage for