ForsideBøgerMeddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

År: 1885

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 182

UDK: IB 338.6(489) Kjøb

Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
Barok. Bokoko. 93 ham som for hele Guldsmedelavet. 1819 søgte han Bevilling til at drive et Hôrhegleri h Enevældens strenge Centralisation havde ikke bragt de danske Guldsmede Lykke; og man kunde fristes til at se et Varsel for dem i, hvad der er berettet om Kristian V’s Salving, at Kronen, som han højtideligt paasatte sig, kun var en forgyldt Kobberkrone, da den rigtige Krone, Guldkronen, ikke var bleven færdig — • hvis man i det Hele tor skjænke Beretningen herom nogensomhelst Tiltro 2. Men sikkert er det, at der bag Enevældens pompøse Optræden ofte skjulte sig fattig Smaalighed. 1684 lod Kristian V Tronstolen fra 1670 udstyre med nye Sølvbilleder, Guldsmed Johan Kohlmann for- færdigede dem, og 1686 forærede han sin Halvbroder Ulr. Fr. Gylden- løve en Guldpokal, hvis Vægt anslaas til 4000 Dukater 3; Sølv- kammeret voxede, 1771 omfattede det Sølvgjenstande til en Værdi af 154,000 Rd. og et Guldservice til 79,000 Rd.4; Prinsesse Sofie Hedevig (f 1735) efterlod sig bl. A. et Guldtoilette, et Guldtaffel- service og et Guldteservice, og Dronning Sofie Magdalene (f 1770) testamenterede Kronen en Række kostbare Juveler s, men Pragten var ikke gjennemført, og bevarede Regnskaber vise, at Forskjelligt, der præsenteredes som Kostbarheder, kun bestod af forsølvet Træ, Blik og Bly. Paa Kristiansborg, hvor Kongen residerede, tog man gammelt Gyldenlæder af Lofterne for at benytte det til Stolebetræk, ja man klippede Stykker af Silketapetet bag Tronen og brugte det til at bøde med paa Væggen ved Vinduerne 6. Det ser forsigtigt ud, at Guldsmed Mogens Winter i 1596 ikke fik sin Arbejdslön (33% Dl.) for «Guldæblet med et Kors paa og noget emaljeret Arbejde samt 10 Demanter, som derpaa vare stafferet og besatte», for Guldsmedlavets Oldermand havde skjönnet, at Fordringen ikke var for höj 7. Men det er ligefrem smaaligt, at, da der ved Kristian VI’s Kroning (1731) gjordes en ny Krone til Dronning Sofie Magdalene — Kronen, som den kun adeligfødte Dronning Anna Sofie havde baaret, fandt ikke Naade, saa lidt som den Tronstol, hun havde siddet paa, den foræredes til en forhen- værende Kammertjener — pruttedes der 101 Rd. 5^ af paa Guld- smed Frederik Fabritius’ Regning. Den omfattede Arbejdsløn for