Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

I. Den katolske Tid. Allerede i den forhistoriske Tid dyrkedes Guldsmedekunsten her i Landet 1. Datidens Stormænd satte Pris paa Pragt, men for- mentlig var det nok saa meget Guldets og de ædle Stenes materielle Værdi, der gav Smykker og Klenodier Værd i deres 0jne, som en skjon Udførelse. Sagnene fortælle os det. Fafner ruger som Drage over Skatten, der bliver saa skjæbnesvanger for baade Volsunger og Gjukunger, og Völund, der i Ulvdale «slog om Ædelstene det røde Guld», ejede ikke mindre end syv Hundrede paa Lindebast trukne Ringe, som formentlig medvirkede til hans Ulykke 2. Man kæmpede om Guldet, og Sagnet om Verdensfreden, der paa Kristi Fødselstid ogsaa skal have hvilet over vort Land, fortæller det Vidunderlige, at Frodes Guld laa lige saa sikkert paa Landevejen som bag Laas og Lukke 8. Datiden havde Guldsmede, men de synes ikke at have nydt den samme Anseelse som Vaabensmedene. Saxes Fortælling om den Guldsmed, der kastede sine Øjne paa Kong Frodes Datter, er i saa Henseende oplysende. Stærkodder betragter ham som en ussel Kulpuster og udtaler sig haanligt om blødagtige Mænd, der forme Guld og ofte gjöre sig ulovlig Fordel ved at blande det med simplere Metaller 4. Paa hin Tid var Guldsmeden da heller ikke den Eneste, der forsynede Landet med Kostbarheder og Smykker, en ikke ringe Del toges med Sværdet paa Vikingetog. Handel og fredelige Forbindelser 1