Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

2 Den katolske Tid. spillede ogsaa en Rolle, og af væsentlig Betydning for Udviklingen i denne Retning blev Kristendommens Indførelse. Ved Harald Klaks Daab i Ingelhejm ved Maintz bestod den sidste Akt af den af Kejser Ludvig den Fromme udfoldede Pragt i, at der medgaves den Ny- døbte og hans betydningsfulde Ledsager, Munken Ansgar, rige Gaver. Heriblandt var der hellige Kirkekar, og vi tor sikkert antage, at de vare al ædelt Metal 1. Kirken havde taget Guldsmedekunsten i sin Tjeneste, og herved voxede Guldsmedenes Anseelse. Da Kristendommen naaede Danmark, herskede her en med irske Dyremotiver stærkt isprængt Stil, der kraftigst viser sig i Ornamentiken paa Runestenene ved Jellingehöjene. En anden Fak- tor var den karolingiske Stil, der kæmpede sig frem til voxende Be- tydning. Karl den Store, der var kronet som romersk Kejser af Paven i Rom, førte klassiske Bygningsdele fra Italien til Achen og Ingelhejm, hvor han opførte Slotte. Hans Tid er en Slags plump Renæssance, og det er karakteristisk, at han befaler sine Provins- bestyrere, at de skulle sörge for dygtige Haandværkere. I Listen over disse ere Jernsmedene og Guldsmedene de forste 2. Indflydelsen fra Tyskland sejrede imidlertid ikke strax over Indflydelsen fra de brittiske Øer. Da Riget formentlig haardt følte det store Tab, det led ved at udløse Svend Tveskjæg af Joms- vikmgernes Fangenskab — Kvinderne maatte efter Sagnet endog ofre deres Smykker 3 — vendte Kongen sig mod England, og det var uhyre Rigdomme, der nu kom i de Danskes Hænder ved den saakaldte Danegæld. Forbindelsen med England blev af overvældende Betydning, hvilket bl. A. kan ses af de nu fremtrædende danske Mynter; de bleve prægede af engelske Mestere. Under Svend Tve- skjæg nævnes Godwine, og fra Knud den Stores Tid kjendes en Række engelske Myntmestere her i Landet4. Allerede i Slutningen af denne Konges Regering trænger det tyske Element sig imidlertid paany frem. Der er paavist en Udvikling i Mynternes Præg — Ormepræget, Haandpræget, Gavlpræget — der viser den voxende Paavirkning fra Nabolandet mod Syd8. Udvik- lingen fik altsaa Impulser fra forskjellige Sider, og dette har næppe været til dens Skade. En rigtignok uhistorisk Saga fortæller, at