ForsideBøgerMeddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

År: 1885

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 182

UDK: IB 338.6(489) Kjøb

Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
Romansk Stil. Gotisk Stil. 9 Sølvkalke, der gaves som Sjælegaver, o. s. v.1, men ved Siden af Kirkens Klenodier begynde vi nu at høre ogsaa om andre Kostbar- heder. Borgerkrigstiden var forvunden. Da Erik af Pommern 1438 forlod Danmark, beskyldtes han for at have medtaget Rigets Kle- nodier, men betegnende for Tiden blev dette i Folkemunde efter- haanden forvansket til, at han fra Höjalteret i Roskilde Domkirke havde bortført tolv i Guld støbte Apostelfigurer, hver saa stor som et tre Aar gammelt Barn 2. Folkebevidstheden havde forøvrigt, som det synes, meget travlt med alskens Sager af dyrt Metal. Kæmpe- viserne tale ikke alene om «Guldbrasser brede», gyldne Ringe og sølvspændte Sko, men om Guldtavl, Guldharper, Guldsadler og Guld- stole 3. Det er digteriske Fantasier, men mærkes kan det dog, at der 1340 mellem Magnus Smeks Ejendele nævnes ikke alene Guld- Fig. 6. Guldfingerring med en usleben Safir, der holdes af 4 Kløer. (Oldn. Mus .Nr. 11,315). ^. Fig. 7. Guldfingerring med en indfattet Safir, funden ved Hørsholm. (Oldn. Mus. Nr.21,409). 1/X. ringe og Sølvbægere, men ogsaa en Guldflaske, og at Erik af Pommern i den Skrivelse, hvori han kraftigt protesterer mod den ovenfor nævnte Beskyldning, siger, at han i sin Regeringstid har ladet gjøre Klenodier 4. Det er da ogsaa fra denne Konges Tid, at vi kunne begynde at opstille en Guldsmederække, ligesom hans Navn er knyttet til den förste Skraa for et Guldsmedesamfund i en dansk By. Men for vi gaa nærmere ind herpaa, skulle vi se, at der allerede for hans Tid kan nævnes nogle faa Guldsmede, ikke at tale om, at det i Bergens Bylov af 1276 findes bestemt, hvor Byens Guldsmede skulle have deres Boder, ligesom at disse, formodentlig paa Grund af Haand- værkets Ildsfarlighed, skulle være letbyggede, med Jordgulv og uden Beboelsesrum over 5. Omtrent 1320 forekommer der en Stefan