Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

10 Den katolske Tid. Haukssön paa Island, og i den Fortegnelse over Grundene i Kjøben- havn, som henføres til Tiden mellem 1375 og 1389, nævnes en Henning Guldsmed (Hennekinus aurifaber). Denne Fortegnelse viser imidlertid, at Guldsmedene næppe have været talrige den Gang i Kjøbenhavn. Den kjender 13 Skomagere, 9 Bagere, 6 Skrædere, 4 almindelige Smede, 2 Sporesmede, men kun 1 Guldsmed. Dan- marks ringe Industri den Geng var sikkert en Følge af Hanse- stædernes Politik; de vilde tilføre Danmark Alt, hvad det behøvede, men saa nødigt, at en selvstændig Industri opblomstrede her. Det næste Navn, vi kunne anføre, er da ogsaa et fremmed. Omtrent 1408 kom en Guldsmed fra Deventer, Gerrit Comhaer, hertil og blev Myntmester hos Erik af Pommern; han fik Bolig i Næstved. Under disse Omstændigheder er det næsten overraskende i 1429 (eller maaske allerede lidt for 1429) at træffe 6 Guldsmede i Kjøbenhavn, men de findes virkelig, de nævnes i Indledningen til de kjøben- havnske Guldsmedes Gildeskraa af det nævnte Aar1. Den ældste danske Haandværksskraa, vi have tilbage, er fra 1275 og er given for Kjøbenhavns Skrædere. Men fra det nævnte Aar og til 1429 have vi formentlig kun Kundskab om fem andre Skraaer: for Dragerne i Flensborg (1399), Bagersvendene i Kjøbenhavn (1403), Skomagersvendene i Odense (1405), Rebslagerne i Malmø (1412) og Smedene i Ribe (1424) a. Forsaavidt ere Guldsmedene ikke sent paa Færde, men det tor sikkert antages, at ikke faa Haandværks- skraaer ere gaaet tabte, og Guldsmedene tor derfor dog ikke be- tragtes som et Haandværk, der tidligt har samlet sig i et Lav. Dertil have de utvivlsomt været for faatallige, og Indledningen til Skraaen af 1429 synes da ogsaa at tyde paa, at der ikke for har været noget Guldsmedelav i Kjøbenhavn. De forste Bestemmelser, vi kjende vedrörende Guldsmedene i Lübeck, ere fra 1371 og de förste Artikler for Guldsmedene i Hamburg fra 1375 3. Den Skraa, som Erik af Pommern 1429 gav Kjøbenhavns Guldsmede, og som fremstiller sig som godkjendt af Høvedsmanden paa Kjøbenhavns Slot, Esge Brok, ligesom af Kjøbenhavns Raad, er paa Tysk, og der kan muligvis heri ligge en Antydning af, hvilket Sprog Guldsmedene bedst forstod. De havde ikke usandsynligt lært