Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Romansk Stil. Gotisk Stil. ^3 Mester noget «uretfærdigt» Guldsmedearbejde for, da skal ban bringe det for Retten. Om disse Forhold kom der imidlertid snart klarere Be- stemmelser. 1491 skriver Kong Hans, at han er bleven vidende om, at Guldsmedene i Kjøbstæderne forarbejde meget ondt Sølv, hvorved Menigmand besviges, og han bestemmer derfor, at Marken i deres Sølvarbejder skal indeholde 14 Lod 1 Kvintin purt Sølv, og at ethvert Stykke, der ikke er 14-lødigt, skal betragtes som falsk Gods. Til yderligere Sikkerhed befaler han, at Guldsmedene skulle sætte deres Bys og deres eget Mærke (Bomærke) paa Alt, hvad de gjöre, og her staa vi da ved den förste Bestemmelse om danske Guldsmedemærker 1. Allerede 1375 tales der om «der stad teken» i de hamburgske Guldsmedes Skraa, og i en norsk Retterbod af uh; Fig. Fig. 8—10. Tre Sølvmærker (Bomærker med Bymærker). 1), 8: EL?)"1 'Hjörring? Oldn. Mus. Nr. D, 1545);—Fig. 9: En kronet Nögle(kam) (Næstved? Oldn. Mus. Nr. 13,040 ndfr Fig. 16); — Fig. i0: Et Lam (Gulland? Assens Oldn. Mus. Nr. 10,737 ndfr. Fig. 12). 1384 hedder det, at enhver Guldsmed skal have «mark tekn a sino smidhe» 2. Vore Naboer have altsaa været forud for os, men et andet Spörgsmaal er, om Paabudet væsentlig er blevet overholdt; i saa Henseende har der sikkert der som her været meget tilbage at ønske. Paabudet blev gjentaget i den Skraa, som Kong Hans gav de kjøbenhavnske Guldsmede i 1496 3, og her nøjedes han ikke med simpelthen at paabyde Sølvets ovennævnte Lødighed og de oven- nævnte Sølvstempler. Det befales yderligere, at Oldermanden sammen med to Guldsmede hver fjortende Dag eller i det Mindste hver Maaned skal undersøge, hvad Byens Guldsmede gjöre, med Magt til at sønderslaa de Arbejder, «der ikke aldeles ere, som de bor være». Og en yderligere Kontrol indføres derved, at det paalægges Mynt-