Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst
År: 1885
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 182
UDK: IB 338.6(489) Kjøb
Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
Adelstiden.
Gejstlighedens Hænder over i Adelens, og det er interessant at
forfølge denne Stands voxende Rigdom gjennem en Række Inven-
tariefortegnelser og Testamenter.
Hvad Otte Krumpen mistede i Grevefejden var betydeligt
(20 Guldringe med Turkoser, Diamanter, Safirer, Rubiner og andre
Ædelstene, 4 Guldkjæder, 18 Skjænkestobe o. s. v.), og Peder Oxe
efterlader sig ved sin Død (1575) bl. A. baade Diamantsmykker,
Diamantringe og Diamantkors, men da Laurids Ulfeld og Ebba Pars-
berg 1640 havde Bryllup, fik de i Brudegaver ikke mindre end
4,600 Lod forarbejdet Sølv (35 Sølvkander, 17 Kredenser o. s. v.), og
de Kostbarheder, som Korfîts Ulfeld og Leonore Kirstine ejede, over-
gaa enhver Beskrivelse. De have Perler i Tusindevis, løse Dia-
manter, Rubiner Smaragder og Ametyster i Mængde, ikke at tale
om en Uendelighed af Smykker og Brugsgjenstande af Guld og Sølv.
Ulfeld og hans Hustru staa paa deres Vis som det höjeste Udtryk
for Renæssancen Irer i Landet; deres bevægede Liv, omfattende
Interesser og rastløse Virkelyst ere ubetinget i Karakteren, der yder-
ligere belyses ved deres Kostbarheders Mængde og Art; der findes
imellem dem en Række «skaarne Hoveder med Guld garneret» (et
Alexanderhoved, et Kejserhoved o. s. v.), «et Baand af trinde Onik-
ler (Onyxer?), hver skaaren med 4 Ansigter, for Kuriøse (d. v. s.
Kjendere) inestimable», «et stort Stykke Jaspis, meget tykt og et
Kvarter langt, gjort som et Bjerg, derpaa laa et fuldkomment Kvinde-
menneske af kjødfarvet Agat med en Svane af snehvid Agat» og
«en træflig skjon Bog skreven paa Pergament og med 16 Stykker
af Miniatur udi af de træfligste Mestere, der for 500 Aar siden have
været i Italien» o. s. v. L
Adelen ejede umaadelige Rigdomme i Guld, Sølv og Klenodier,
men herved maa det ikke overses, at Datiden ikke kjendte Nutidens
mangfoldige Maader at anbringe Penge paa, og at forarbejdet Sølv
næsten betragtedes som rede Penge; der betaltes Skat dermed.
Overfor de ofte forekommende ædle Stene kan det endnu erindres,
at Henrik Rantzov indskærper sine Sönner altid at have Koraller,
Rav, Smaragder, Safirer o. lign, paa sig, ti stor var Urternes Magt