Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Renæssancen. 29 arbejdelse, sagde de kjøbenhavnske Guldsmede, var tyske Joakim- dalere, der kun vare 13'/2-lødige, de maatte derfor först «brænde» dem til purt Sølv, for de kunde bruge dem, men det var «for meget til Besværing». Og Klagen maa have været grundet, ti 1539 blev Lødigheden for hamret Sølv nedsat til 14^ og Aaret efter ogsaa for støbt Sølv, forholdsvis til 14. Men samtidig med at Kristian IH’s kjøbenhavnske Reces af 1540 saaledes lempede sig efter Guldsmedene, optraadte den meget skarpt imod dem, idet Bestræbelsen stadigt var at hæmme i Svang gaaende Bedragerier. Tidligere var det den enkelte Guldsmed, der selv stemplede sine Arbejder med baade Byens og sit eget Mærke, men nu blev det paalagt Oldermanden at stemple Arbejderne med Byens Mærke, og han maatte under Livs- straf ikke stemple noget Sølvarbejde, der ikke var henholdsvis Re- eller 14-lødigt. I denne Reces findes ogsaa de fôrste Bestemmelser om Guldets Finhed; purt Guld skulde holde 23b Karat (Graat) og rhinsk Guld 18 Karat. Endelig fastsatte den endnu Guldsmedenes Arbejdsløn til 5 Sk. for et Lod hvidt Sølv, 8 Sk. for et Lod forgyldt Sølv og 4 Sk. for et Kvintin Guld; leverede Guldsmeden selv Sølvet, skulde han for 1 Lod hvidt Sølv have 30 Sk. og for 1 Lod forgyldt Sølv 2*4 Mark L De her nævnte Bestemmelser ere, som det af det Meddelte fremgaar, væsentlig givne paa Foranledning af de kjøbenhavnske Guldsmede; Kjøbenhavn begynder at forberede sig paa at blive Rigets toneangivende Stad. Allerede 1515 befalede Kristiern II, at Guldsmedene i de sjællandske Kjøbstæder, der ikke vare talrige noli til selv at danne et Lav, skulde «have deres Tilflugt til» Guldsmedene i Kjøbenhavn; to eller tre af disse, «som Forstand liave at probere Sølv», skulde hvert Aar inspicere paa alle Sjællands Markeder og i de paagjældende Kjøbstæder. I Forbindelse hermed kan det ogsaa erindres, at de ovenfor nævnte Stemplingsbestemmelser gjennemføres i Bergen (1537); Guldsmedene dér skulde stemple de af dem for- færdigede Sølvarbejder med deres Bomærke, og Sølvet skulde være 14-lødigt med 1 Kvintin «i Fare» for hamrede og T/2 Lod for støbte Gjenstande 2. Det synes, som om Kjøbenhavn var Udgangspunktet, og dog vilde det være en Fejl udenvidere at stille denne By i Forgrunden.